Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Taler i Chicago I og II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
til at besvare mange Breve og sende mange Tryksager bort,
giver ud om Aaret for Frimærker.
Eller tænk paa den danske Sporvognskonduktør. Hans
Gerning er af en dræbende Ensformighed. Han er nødsaget til
et Dusin Gange om Dagen at tilbagelægge samme Strækning,
holde paa samme Holdesteder, underrette Passagererne forud
om det kommende Holdesteds Navn. Hvor langsomt end de
kørende forlader Vognen eller de paa Holdestederne ventende
stiger ind — aldrig taber han Taalmodigheden. Er Pladsen
knap og trænges Folk trods Reglementet sammen i stort
Antal paa Bagperronen, saa han neppe kan faa Vejret paa sin
Plads, ja undertiden end ikke kan indtage den — altid tager
han Genvordigheden med et Smil som en ligegyldig Ting, og
man tager fejl, hvis man tror, at der af det kørende
Publikum er flere, end nu og da en ganske Enkelt, som giver ham
nogle Ører over Taxten. Det danske Publikum, som kører
med Sporvogn, er ikke overdaadigt; det har i Reglen kun
én Interesse at holde hvert Pust af frisk Luft ude af Sporvognen.
Det kalder Alt, hvad der ikke er Livretten, Næstens Aande,
for Træk. Konduktøren, der er uden Nysgerrighed, ser
tilsyneladende ikke mer end ganske flygtigt paa sin Passagér;
men det hænder aldrig, at han to Gange forlanger Betaling
af samme Person, hvor stærk Trafiken end er, og hvor mange
der end uafbrudt stiger ud og ind. Og de, der daglig eller
blot jævnlig tager med samme Vogn, dem kender han og gør
dem af sig selv opmærksomme paa, naar de skal af. Dersom
En plejer at besøge et bestemt Hus i den Gade, hvor Vognen
kører, men en Dag vil holde udenfor et andet Hus, ser
Konduktøren studsende eller overrasket eller let bebrejdende paa
den Paagældende, der har bragt hans Forestillingskreds i
Forvirring. Saa meget sysselsætter den stærkt beskæftigede Mand
sig med enhver af sine jævnlige Passagerere.
Er den danske Dannelse i de højeste Kredse neppe saa høj
som i de tilsvarende i større Lande, saa gaar den til
Gengæld dybere ned. Menigmands Civilisation viser sig i slige
Tilfælde som sund og grundig; den levner ingen Plads for
Brutalitet. Og naar Jordbunden i et Folk er saa god, kan
ogsaa finere Planter voxe højt.
Har nu De, mine kære Landsmænd, vundet noget ved fra
Hjemmet at komme til dette store fremmede Land? Jeg er
overbevist om, at De liar vundet meget, som er kommet Dem
selv til Gode, ogsaa vil komme til Gode for Danmark.
Det blev rigtignok sagt, at det ikke skorter paa Smaalig-
Georg Brandes: Napoleon og Garibaldi. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
