Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i New York
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
Jeg tør sige, at en saadan Velvilje fra Landsmænds Side
som i det sidste Aar er mødt mig her og i England, er noget
for mig aldeles nyt. For tyve Aar siden brugte jeg i et
Foredrag om Nationalfølelse disse Udtryk:
»Medens den norske Forfatter altid i Udlandet har Norge
i Ryggen, har den danske Skribent i Udlandet som Regel
Danmark imod sig. Han angribes af navngivne Landsmænd
i franske Tidsskrifter, af anonyme
Kjøbenhavnercorresponden-ter i Berlinerblade eller i tysk-russiske eller i hollandske.
Den danske Forfatter har undertiden maattet sige til sig selv:
Ja, var der ikke mine kære Landsmænd, kunde jeg endda
naa frem«.
Havde jeg ved den Lejlighed villet udtrykke mig stærkere
personligt, saa havde jeg kunnet nævne adskilligt andet.
Re-daktionskontorerne i Warszawa, i Paris og i Berlin har ligget
inde med rigeligt dansk Materiale imod mig, naturligvis mest
anonymt, eller undertegnet med Navne, der neppe gjorde
Artiklerne mindre anonyme. Aldrig har man forsømt at
underrette Udlandet om at jeg for det Første i Virkeligheden slet
ikke var dansk, men af fremmed Afstamning, at jeg for det
Andet ikke var Videnskabsmand, at jeg for det Tredie neppe
var Forfatter, da man mangfoldige andre Steder end hos mig
kunde læse, at Shakespeare var født og døde i Stratford on
Avon. Jeg havde da altsaa af gode Grunde hele mit Liv
været udelukket saavel fra Universitetet i Kjøbenhavn som
fra Videnskabernes Selskab sammesteds.
Disse danske Meddelelser har dog ikke gjort noget Indtryk
i Udlandet. Det er en Snes Aar siden, at The American
Aca-demy of Arts and Sciences i New York optog mig blandt sine
yderst faa literære Æresmedlemmer; det er snart tredive Aar
siden jeg blev Æresmedlem af den russiske Forfatterforening
Literaturens Venner i Moskvå. Den hjemlige danske Presses
Holdning vil — dersom man undtager det Blad, hvori jeg til
enhver Tid netop selv skriver — blive den samme indtil min
Død, som den altid har været.
Des mere overraskende, næsten overvældende, har mine
Landsmænds Holdning overfor mig her og i Storbritannien
virket paa mig. Den overstrømmende Hjertelighed, De især her i
den nye Verden viser mig, tager al Veltalenhed fra min Tak;
min Taknemmelighed er saa stor, at den hos mig fremkalder
den smertelige Følelse af ikke at kunne gøre Dem
nogensomhelst alvorlig Gavn til Gengæld for alt det Gode, De stræber
at gøre mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
