Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning: Sigenere Rotvælskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
udgangspunkt, af deres indre livshistorie. Kun de almindeligste
omrids af det forhold, der udviklede sig mellem dem og de
samfund, i hvis områder de nu havde boret sig ind, skal jeg her
antyde.
Lader det end til, at vore æventyrere i førstningen — ved
deres foregivne pilgrimsfærd og ved det skin af pomp: med en
»konge«, »hertug« eller »greve« i spidsen og til dels beredne,
hvormed de fremtrådte — har vidst at føre både gejstlige og
verdslige fyrster bag lyset, varede det dog ikke længe, inden man
fik öjnene op for deres sande karakter af snu bedragere og som
23 folk, hvem ejendomsretten ikke var meget hellig. Ligesom
by-uvrighedeme fandt det fornødent til deres gaver at knytte
betingelsen af hurtig bortgang, således sattes der i senere lejdebreve en
kort frist for opholdet på hvert sted. Snart erklæredes imidlertid
selve lejdebrevene, som dækkede megen udskejelse, for døde og
magtesløse; og de afløstes af almindelige udvisningsordrer,
der fra slutningen af det femtende hundredår udstedtes af den ene
regering efter den anden. Men hvor lidet man var i stand til
at gennemføre denne forholdsregel, fremgår ikke mindst af de
idelig fornyede påbud derom. Og dog var det ingen mild lod —
1427, viste sig for Frankrigs hovedstad; og til det uhyggelige optrin,
fremkaldt ved kvindelig skinsyge, i en af I’arises forstæder 1612, der
bevirkede gentagelse af ordren til alle „Ægyptii seu Boemi" om inden 2
måneder at forlade riget: Thuani historiar. sui temp. continuatio sive
tom. IV., Frankf. 1628, s. 250 f.
23. Al tale om, at de förste Sigenere i Schweiz skulde have opført
sig som hædersmænd, må forstumme over for Justingers af mig
fremdragne udsagn.
24. En trop fik 2 gylden „om dat sy sonder toven voort door reysen
sonden" Utreeht 1461; .,... bebeltelicli dat Greve Martyn und syn
gesel-schap nyet langer in eijn plaitz off sted blyven sullen dan alleyn drye
dagen" hertug Karel van Egmonds fribrev 1496: Dirks s. 43 og 111. Den
bande af omtrent 70 „Égiptiens vulgaument nommez Sarracins", som 1453
voldte optftjer i Cheppe, synes at have haft den franske konges lejde:
Bataill. 1844 s. 50 f. — 1498 (Reichsabsehied § 46) forbødes det i
Tyskland at give dem, „so sich Zygeiner nennen, Sieherhevt oder Geleyt"; og
1595 udvistes „de Egyptenaars ofte Heydenen", der — væbnede eller
uvæbnede — plagede navnlig landdistrikterne, for evig af Utreeht,
uanset de breve eller skrifter, de påstod at have fra gamle tider: Dirks s.
113 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
