Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning: Sigenere Rotvælskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
i Tyskland fredløshed, i Frankrig livsvarigt arbejde pa galejerne,
i Nederlandene endog livsstraf —, der væntede de genstridige
Sigenere; så lidt som domstolene, når de påkaldtes, var til at spøge
med. Om end altså ad denue vej Sigenernes gang fra land til
land fremskyndedes noget, beholdt dog hvert rige sin egen stok af
indfødte stamgæster; og endnu i det attende hundredår har udbyttet
af klapjagterne næppe været ringe. 25
Allerede i Andreas presbyters tid sagdes det almindelig, at
Sigenerne var »hemmelige udspejdere af landet«, hvormed sikkerlig
mentes, at de drev forretninger for det tyske riges fjender. Når
denne mistanke kommer til orde meget langt ned i tiden, var det
vistnok dels som følge af, at rigsdagen havde gjort sit bedste for
at nære den, dels under indflydelse af den herskende skræk for
Tyrkerne. En forfatter spörger troskyldig, om nogen kunde
tvivle på, at de over 200 Sigenere, der 1663 i småhobe vandrede
om i »Diiringen«, jo var tyrkiske spejdere. Er noget sådant aldrig
blevet bevist, kan det dog ikke nægtes, at Sigenernes forslagenhed
og levemåde gjorde dem særdeles skikkede til spionvæsen og
re-kognoscerings-tjæneste. Til sligt har det vei også nærmest
indskrænket sig, når enkelte hærførere, som det hedder, brugte dem
i krig. Vist er det, at i Tyskland vedblev de længe at være
udelukkede fra de stående hære. 26
25. Meester Michiel van Ceulen, -der med sit selskab på 18-20
personer „hen seggende van der natie van den Egiptenaers, hoewel zy all
binnen desen landeu zyn geboren", havde løbet om i Frisland og tigget
„ende dat in habyte van Egiptenaers [jf. ned. f. § 7 anm. 54], dömtes
1540 til at piskes, miste den höjre hånd og udjages. — 1564 nævnes
ved siden af en mand og hans hustru, fødte i Nederlaudene, en kvinde
Katarine Mosroesse, født i Skotland, alle „van der^natie van heydens".
Dirks s. 96 if., 130 og om „generale lleidenjachten" s. 49 og 54 f.
26. Zxvey niitzliche Tractatlein (ned. f. § G anm. 7 og 11) bl. B Ib.
— „Postremis his bellis quidam eorum in Pictonibus et Andibus [Poitou
og Anjou] principis C.ontii castra sequebantur; inter eos boni milites
erant–" Thuani continuat. s. 260. „Qvis nescit, superiori Germanico
bello eorum cohortem S ve ei s militasse?" Thomasius § 69, jf. Zwey n.
Tractätl. bl. AlVa: i 30årskrigen „sind sie (wie männiglich bekant) von
den Schweden gebraucht wordeu, wie ich denn sonderlich unter den
Pfulischen [?] Regiment derselben selbst viel gesehen", sml. ned. f. § 7
i anm. 35. I en udvisningsordre fra Gelderland 1637 undtoges det
tilfælde, at „eenige in’s Lands dienste met compaguien daerdoer moehten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
