- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
56

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50

sammen. I’ä det således tilvejebragte grundlag byggedes
»forordning og skik, hvorledes herefter holdes skal med tiggere og stådere
over alt Danmarkes rige« af 27de december 1587, hvis andet
afsnit handler om forholdet »på landsbyerne«.

Hver lensmand udi sit len — ligesom også adelen ude de
sogner, som dennem tilhørte — skulde alvorligen bestille: at alle
herreds-provesterne hver udi sit herred tilsagde sognepræsterne at
optegne alle de arme og nødtørftige folk og siden af prædikestolen
at tilsige og formane deres sognefolk at fode og underholde med
mad og drikke til nødtørftighed så mange fattige folk, som fandtes
udi sognene og på klare register vare optegnet, så at de ikke
skulde nødes til at løbe andensteds uden sognet efter deres
føde. Fandtes sognefolket derudi forsömmelige, skulde de af
lensmanden derfore tiltales og straffes. Sognepræsten med
kirkeværgerne og fire af de bedste sognemænd skulde det så forskaffe, at
samme tiggere finge tegn, som bandtes for på deres bryst, med
tre eller fire bogstave af sognekirkens navn. Hvilke stådere eller
trøglere, som droge af det sogn, udi hvilket dennem var tilladt
at bede om almisse, de skulde have forbrudt det tegn og
forvises af sognet, med mindre end af lensmanden og sognepræsten
kunde forfares, at samme sogn var så ringe, at det ikke kunde
tale at føde så mange; dog skulde de ikke mue tigge eller søge

2 fnr Langeland, 3 for Låland og Falster: 2 for Sæland, og 2 henholdsvis
for Skåne, Halland og Bleking) finge samme dag hver sit brev derom (s.
st. blad 64). De 25 var alle lensmænd på en (Absolon Giøe) nær, der
sad i rigens råd ligesom 17 af de andre; jf. listerne fra samme dag over
rigets 55 lensmænd (s. st. bl. 65 ff.) og over rigens 24 råd (Schlegel
Samml. zur dän. Gesch. 2, 2, 178). Sml. slutningen af forordningens
indledning.

6. Indført i S. t. XVI, 301 ff. den er dagtegnet fj 1588; men det ny
år regnes denne gang i tegneiserne fra juledag, ff 1588 (d. e. 1587) fik
rentemesteren, Kristoffer Walckenndorff, brev fra Haderslevhus, at efterdi
det vilde blive langsomt at „udskrive" denne forordning, skulde han på
kongens vegne bestille det så, at af samme blev prentet „en tre hundred
eksemplar", som han skulde forsende ind udi kancelliet, at de kunde
forsynes med kongens underskrift og segl. I den Schouske
samling på univers.-bibliot. (nr. 42 i 4) haves den ældste udgave, prentet
af Lorens Benedicht 1588, og den næste, prentet af Mads Vingård
1590.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free