Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
hjælp uden herredet. Herredsfogden skulde efter tilraælding
pågribe indkommende tiggere uden tegn så vei som dem med
tegn, der ginge uden herredet at trygle, og dennem til lensmanden
forskikke, der skulde lade dennem, som stærke og fere vare, til
kagen hudstryge, andre til eksempel. Også var der
naturligvis straf for brugen af falske tegn. Ingen udensogns
ellertegn-lose stådere og tiggere måtte besøge bryllupper eller
værtskab på landet, ingen udenherreds eller tegnlose indfinde sig
på herregårdene. Uörn måtte ej tigge, men hedenvises udi
tjæneste eller og sættes til skole; forsömmelige forældre skulde straffes
af deres godsberskab. Hvem der husede og herbergede fremmede
tryglere, skulde straffes som de, der husede »andre fredløse folk«.
Skippere og færgemænd, der overførte tiggere af et land udi et
andet, truedes med tab af skib og gods.
Ikke engang dette tarvelige mål: indskrænkningen af
tiggeriet til hjæmstedet, kunde nås. »Vår at ønske, at sådant blev
efterkommet«, siger Kristen Osterssön Vejle i midten af næste
7 hundredår.
En fuldkomnere ordning tilsigtedes ved »forordning om
tiggerne på landet i Danmark« af 24de september 1708, der —
ligesom tilsvarende for købstæderne og for Kobenhavn af samme dag
8 — var frugten af flere års forberedende arbejde. Efter at de
udenrigs tiggere var fjærnede, og de »fra en anden provins eller et
andet herred« i reglen var hjæmviste, optoges ved hjælp af
sognepræsten og tre eller fire af de »vittigste og bedste« sognemænd
en rigtig specifikation på almisselemmerne efter deres forskellige
trang. Sognemændene skulde høres, hvad de »godvilligen« vilde
give årlig til de fattiges underholdning — helst i »ædende vare«,
7. Glossar, jurid. udgave 1652 s. 791 m. li. t. tegnene.
8. Årlig på bestemte söndage skulde forordningerne oplæses fra
prædikestolen. Enhver havde lov til at sende direktørerne i København
(J. G. Holsten, biskop Bornemann, hofpræst Peter Jespersen, Vincens
Lerche og Niels Slange) forslag til værkets torbedring. En del
aktstykker vedkommende disse forordningers tilblivelse tindes samlede i Sæ-
1 andske indlæge 1708 litr. C. Hvor meget sagen lå kongen på hjærte, ses
bl. a. af en påmindelse, dagtegnet Venedig 1 1709 til de na vnte
direktører om med iver at varetage dere» vigtige hverv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
