Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Til trods for de idelig fornyede forordninger om stedbunden
tattigforsörgelse, om reglementerede tiggere og patenterede tryglere
var det ikke fåtallige skarer, der vedblev at »stryge alt riget
igennem« uden nogen som helst bjæmmel i lovgivningen eller af
myndighederne. Under en siden hen anført retssag fra Helsiugor 1563
navngives tretten mandspersoner, der (til dels i hinandens selskab)
havde gennemstrejfet Nordsæland; deriblandt fandtes i det mindste
to drenge, som hørte hjæmme i Jylland og en i Fyn (Assens).
Ligesom der i forordningen af december 1587 tales om
»landstrygere, stådere og kærlinger«, som alle vegne omløbe her udi
riget, ikke aleneste af de sogner, herreder og stigter, som de ere
fødte udi og have bot udi, men også af et land [landskab] udi et
andet »og en part af dem ligevel er karske og føre«, således
klages i indledningen til dobbolt-forordningen for købstæder og
land af 24de september 1708 over, at »fattige i hobetal, især börn
fra 6 til 15 år, lobe omkring på landet« o. s. v. Og Jörgeu Bille
besværer sig 1730 bl. a. over de »tyske prakkere», af hvilke
de fleste ere nogle insolente kreaturer, ja adskillige slige landløbere
have refuseret 2 tnk. til almisse og givet af en slem mund til, da
en dansk stakkel lader sig nöje med et stykke brød eller -1 sk. og
!29 takker til.
2!). Danske samlinger 4, 214; jf. neden for i § 6. — Medens det
med hensyn til den indre samfærdsel var navnlig færgemændene strængelig
forbudt at overfore tiggere (se også store reces 2—21—3 slutn. og 24—3
og jf. neden for om Taterne), holdtes der særligt udkig med de over
København indkommende fremmede. Fredrik den 2den tilmældte |s 1584
Kristoffer Walckenndorff, at kongens „kære fader" (d. e. svigerfader, jf.
Werlauffs indbydelsesskrift 1841 s. 30) havde tilskrevet ham, hvorledes
adskillige steder udi Tyskland skulde være spurgt og befundet nogen
personer, som ved utilbørlig middel og skin havde dennem angivet, en
part for konger og herrer deres gesandter, en part for andre
anseendes persouer. Rentemesteren skulde derfor have flittig indseende
med, at de til København ankommende tremmede personer havde deres
pasbord i orden (S. t. XV, 349 f.). fT 1636 forbødes det skippere at føre
fattige til København over søen, mod en hode til de fattige [i [-hovedstaden]-] {+hoved-
staden]+} af 10 daler in specie for en enkelt, og hvi» der var flere, da 5
daler „af" [for] hver, hvorhos det var skipperens sag dennom på egen
bekostning at bortskaffe til de steder, som de fra komne vare og,
imidlertid de i København vare, dennom at underholde; „dog sligfe] fattige,
som af Tys [k] land formedelst krigens pressnr og onde tilstand nndvigte og
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
