Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Enkelte klasser af omløbere, indfødte eller indførte, hvis
tilsynekomme på forskellig måde står i forhold til de uudviklede eller
sig omdannende samfundsindretninger, skal jeg i forbigående nævne.
Nogle havde et halv lærd tilsnit. Dette er navnlig tilfælde med
de så kaldte løbedegne og »løbeklerke«, hvis ubundne og
bedragerske færd forfulgtes gennem Eoskilde landemodes påmindelser
fra 1560, 61 og 67. Det hedder, at de »fore med trolddom,
sværdbrev og anden skalkhed«, og de svarer således i et og alt,
lige indtil navnet, til de tyske fahrende Schüler (clericuli). Ved 30
overgangen fra det 16de til det 17de hundredår har vi set Kristian
den fjærde gå på jagt efter omdrivere, hvoriblandt nogle, der
udgav sig for studenter; og enkelte eksempler på mislykkede subjekter
af denne stand, der endte som landløbere, lod sig uden tvivl
påvise til langt ned i tiden. Som bekendt udovedes lægekunsten her 31
til lands længe efter reformationen væsenlig af alskens »orkelost
fordrevne ere, og god beskeden have, ikke dermed at være ment" (S. r.
19, 454 f.). På denne undtagelse nær gentoges forbudet ordlydende
1651 (S. t. XXXII, 68 a og trykt i Gødes samling).
30. Ny kirkehistoriske samlinger 2, 464, jf. 473 og 498. I en
regelbunden form tog den ny kirkelovgivning (så vei som Peder Palladius i
sin visisatsbog) sig af latinskolernes „degne eller peblinge", hvis
trygle-kreds ved fo. decb. 1587 indskrænkedes til vedkommende købsted. —
Katolicismens af reformatorerne gennemheglede „termebrødre" (se f. e.
Pallad. S. Peders skib blad kVa) spores endnu i det 17de hundredår:
Aktst. til Helsingørs historie s. 92 (kongebrev 1621).
31. Se i § 1 s. 39 f. under 1597 (da der tilföjes „eller præste") 1599
og 1602. — Den i § 5 under forhøret f| 1819 omtalte Anne Margrete
havde en tid vandret om med en person, der navngav sig Johan Mejer,
men almindelig kaldtes „den gale studenter". Denne person mindes som
en „hæslig, fordrukken vagabonderende tigger" af nuværende enkefru
Krarup født Tang fra den tid (1826), hun flyttede ind i Navr præstegård
(Hjærm herred, Ringkøbing amt). Også husker hun den gang at have set
en næsten SOårig olding Kristoffer (Nielsen) rakker, hvis formentlige
farfader var „Morten Kolli", der efter sagnet som student havde nydt sin kost
på kommunitetet. Men da han en dag under måltidet havde gjort den
„uærlige" gærning at ihjælstikke en kat, der sprang over bordet, skar
hans kammerater dugen for ham og udstødte ham således af deres
samfund. Da forlod Morten København, fandt tilhold hos en rakkerkvind, og
blev rakker. Var familien sunket dybt i det 17de (eller begyndelsen af
det 18de) hundredår, hævede den sig igen i det 19de, da en brodersön
af Kristoffer rakker blev „livkusk" [?] hos Fredrik d. 6te.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
