Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
32 folk« eller af fremmede »empirici« og »bisselæger«. Selv på
lovkyndighedens mark fremmylrede der, under prokuratorvæsenets
tilblivelse i förste halvdel af 17de hundredår, i det mindste pletvis
»en ganske hob løsgængere og slige kompaner, som intet gad
tjænt eller arbedet for foden, og dog, formedelst de lidet havde
lært al skrive og læse, den gemene almue skyndte til trætter og
klammer, så og uuderstod sig at skrive supplikationer for dennem,
hvorudover de udskattede den fattige; uanset der dog var andre for-
33 ordnet at fremme den fattige udi sligt«. Også militærvæsenets
indretning og udvikling: dannelse og opløsning af lejehære, oprettelsen
34 af stående hære o. s. v., gav anledning eller påskud til omloberi.
Heller ikke regeringens fra fortiden nedarvede og aldrig hælmende
bestræbelser for at sikre købstæderne den allermeste handel og de
allerfleste håndværk kunde gå af uden at fremkalde rivninger og
at støde på modstand i det enkelte. Ligesom f. e. Kristian den
tredie gentagne gange drog til felts mod alle »bissekræmmere«,
således krigede Fredrik den tredie, ægget ved en klage af »menige
kobbersmede og grydestøbere udi Sæland«, mod »adskillige land-
32. Henrik Smiths og Kristjærn Morsings fortaler til hins „Tredie
urtegård" (1557). Ved Smiths „troldkarle" og „troldkoner" kan hl. a.
tænkes på Taterne, der vil blive særskilt omhandlede. — „Okulisteri
og bruchsniden" måtte efter et kongebrev fra 1636 ikke øves af nogen
„fremmede, som her i riget kommer iudløbendes" (Ilübertz Århus 2, 71).
Om ulærte „bruehsnidere", der løb landene om og „aftikserte" fattige
folk både penge og helbred, se end videre brev af !’ 1649 (S. r. 22, 209
b): de skulde have bevisliggjort deres lærdom og være bosiddendes
skatteborgere lier i laudet.
33. Skånske tegn. VI, 379 a brev af ‡T 1639 til Iver Krabbe
(lensmand i Nörrehalland), der skulde gore sin Hid at bemægtige sig disse
løsgængere og „trættesøgere", dom over dennem hænde og siden dennem
med dommen til Bremerholm forskikke I Jf. fo. J 1638 § 5 (store reces
2—6—16, i T». 1. 1—9). Det var begyndelsen til lovgivningens kamp mod
„vinkelskriverne" (fo. f3 1750).
34. Om foregivne krigsfolk se i § 1 (1597-1602); jf. fo. tf 1619 i §
5 (store reces i 2- 21—2: D. 1. 3—19—17); hvortil siden slutter sig en
vidtløftig lovgivning om desertørers anholdelse, se f. e. kngl. mandat af
}J 1740. — Grundet i de öjeblikkelige forhold er sigtelsen i brev af fs
1628 til lensmændene udi Sæland, Fyn og Smålandene mod „adskillige
fremmede og fordækte personer", der bl. a. foregav at have været i
kongens tjæneste, men mentes at være spioner for „fienden" (S. t. XXIV,
152 f.).
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
