Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
i Nørrejylland deres mening: »om de måtte finde det af
admiralitetet anviste middel tjænligt, og udforeisen, uagtet almuens
fordomme mod natmandsfolkene, muelig ?« Men derved kastedes
forslaget ind i en skærsild af betænleligheder og protester, der
fortærede det. Resultatet af de indkomne betænkninger sammenfatter
nemlig det i kancelliet gjorte uddrag således: »alle ere de derudi
overensstemmende, at natmandsfolkene, hvis antal daglig forstörres,
ere landet og dem selv til störste plage; at det almene vei og
menneskekærlighed fordrer, at der bliver sörget for deres
anbringelse i en anstændigere og for dem alle tilstrækkelig næringsvej; men
kuns kammerh. Bülow [i Skanderborg ogÅkær amter] bifalder det
af admiralitets- og kommissariats-kollegio i forslag bragte middel;
de evrige stiftamtmænd og amtmænd have alle forkastet det som
uudførligt, og have i det sted, hver for sig, opgivet forskellige
måder til öjemedets sikreste opnåelse.« Nogle af de fremførte
indvendinger kunde være fornuftige nok. Det var kun få natmæud,
der vilde kunne enroleres formedelst fodsel og ophold ved stranden,
ingen formedelst søvanthed. Kom de end til at stå i rullen, vilde
de, som lob landet om, dog vedblive dermed. Det var umuligt at
tvinge en skipper til at forhyre natmænd: når han f. e. undskyldte
sig med, at han havde folk nok alligevel, eller når hele
besætningen, som det ofte var tilfælde på vesterjyske fartöjer, bestod af
nogle få mand, der var indbyrdes beslægtede eller fælles lodhavere
i skibet. Selv en af udskrivnings-cheferne, Pohlman (i Hjærting)
frygtede, det vilde holde hårdt at få natmændene anbragte uden
alene med Grönlandsfarere. Bedre var det da, mente flere,
til en begyndelse at stikke dem ind i Holmens »divisioner« eller
»faste stok«, hvor subordinationen var större, og de enkelte lettere
kunde skjules iblandt mængden. Andre malede mørke
skræmmebilleder på væggen, i det de f. e. udpenslede de rædsomme følger,
foranstaltningens gennemførelse kunde have for de ulykkelige
skippere. Eller hvad, om hans majestæts to militær-etater kom i
indbyrdes krig, når soldaterne lod matroserne hore, at de tjænte med
»uærlige«. Det sidste blev da værre end det förste, forsikrer
amtmand Hansen. 9
90. Kancelli- cirknl. af y 1793 (jf. Fogtm. Alf. reg. 2, 788 f.).
Betænkninger fra de 9 stiftamtmænd og amtmænd. Guldbergs er ledsaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
