Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
For landets vedkommende blev derfor den af admiralitetet
trufne anordning uden praktisk betydning. I den förste hede blev
rigtignok efter vedkommende enrolerings-chefs rekvisition
mand-könnet af natmandsfamilierne tilsagt at møde på, den ved Vilssund
i april 1794 afholdende session for at enroleres og udskrives til
søtjæneste; »men«, da det kom til stykket, »gjorde den indprentede
fordom hos almuen imod disse mennesker det betænkeligt for
sessionen at udskrive dem til tjæneste, da man med grund befrygtede,
at det udskrevne betydelige antal matroser, som derfra skulde
transporteres til Kobenhavn, vilde have iværksat et eller andet
ubehageligt optrin desformedelst«. I købstæderne er det muligt, at
foranstaltningen bar nogen frugt; et eksempel fra Mariager taler
derfor.
Viste regeringen således fra forst til sidst en utilgivelig
forknythed over for den militære æresyge, og var det ferst sent, den
gjorde et tilløb, som standsedes på halvvejen, til at 11 natmændene
praktiserede ind i sovæsenet og ud på flåden, fortjæner den så
meget större ros for den ihærdighed, hvormed den i andre
retninger tog sig af deres »ærlighed« og stræbte at udrydde
fordommen. Gennem mer end hundrede år var kampen stående. Det
er »politi-kommissionen«, der har æren af at have åbnet den.
Kommissionen tog sit udgangspunkt fra undersåtternes materielle
interesser, der led ved »den gemene mands vrange indbilding«, at
uf 3 erklæringer fra 1 herredsfoged og 2 magistrater, Hellfrieds af 13
lignende, hvoraf 1 fra Fanø og 1 (på tysk) fra Vesterland-før, på hvilke øer
natmænd dog ikke kendtes. Fkstrakt fra december 1793.
91. Amtmand Ferslew i Tisted V 1794. lilandt de indkaldte var den
„forhenværende natmands" sönuer i Vils, Feder og Anders Pedersen,
hvem deres sognepræst, Søltoft, havde bedet Ferslew se forskånede
for søtjænesteu, den første, fordi han led af slag, den sidste, fordi lian
var „uvant ved søen". Landsoldat ønskede derimod endog P. P. at
blive. Sml. for ved s. 106 og ned. for s. 127 samt i § 5 under Rakkeby
1819.
92. Se ned. for i § 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
