Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
derimod navnlig stiftamtmand Hellfried og tre fynske herredsfogder
meget at udsætte. Ved de fleste kirker var gabestokken og
hals-jærnet »efter forrige allernådigste forordninger« aldeles forfaldne
eller odelagte. Ikke ethvert sogn havde en fattigfoged til at
udfore straffen; og at lade sognefogden gore det, stred mod hans
værdighed. Det at en havde stået i gabestokken, frygtede Mylius
i Ravnebjærg (Odense) herred, blev en infami »af polittisk
virkning«: man vilde sky hans omgang, og han ingensteds kunne nære
sig; hans menneskerettigheder folgelig blive angrebne. I stedet
for gabestok og halsjærn vilde derfor nogle have sat en
pengebøde, andre arbejde i tugt- og manufakturhuset. Men der vilde han
netop blive fordærvet, påstod stiftamtmand Buchwalds fuldmægtig,
Dall: overhovedet var det at befrygte, at det vilde få en skadelig
indflydelse på moraliteten, at tugthusstraffen var bleven så
almindelig, og anvendtes, kun med forskel i tiden, for de fleste
forbrydelser. En kendelig uro ytrer sig hos flere danske amtmænd over
den foreslagne undtagelse fra forpligtelsen til at nedgrave
kreaturets kød: når ejeren vilde skyde vilde dyr derpå eller føde hunde
dermed. Dette kunde blive farligt både for de jagtberettigede og
for stråtagene. »Lysten til at jage og skyde er hos almuen ligeså
almindelig, som den er skadelig; ti derved underholdes lediggang,
og det vigtigere forsömmes hjæmme« (Hellfried, Ribe stift); at
føde mange hunde var bondens egen skade, og desuden forbudet
ham ved jagtforordningen 1732. Åd hundene sådant »uædeligt
kød« i den varme sommertid, kunde det måske befordre »den
gruelige hundegalenskab« (Guldberg). Flere antog, forordningens
hensigt ikke vilde nås, uden det udtrykkelig blev forbudt at bruge
natmanden til hudens aftagning; eller hvis forordningen ikke
udstraktes til kobsted-almuen. Derimod spurgte Pentz og Hansen,
hvad der skulde blive af natmændene — om ikke »tyve og røvere«
—, når man skilte dem ved den vigtigste af deres næringsveje?
99. Om fattigfogden se oven for § 2 anm. 3. I købstaderne var det
i øvrigt bysvendens pligt (D. 1. 6—2—2 efter reces 1643 i 1 — 1-31 af en
fo. 1629), på landet sognefogdens (fo. V ’735 § I) at sa tte folk i
gabestokken. Denne straf, der holdt sit udtog af vor lovgivning med fo. V
1794, havde været anvendt — mest imod „den gemene almue" — for
visse brud på kirke- og hustugten, på god politiorden o. » v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
