Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
derved unægtelig natmændenes livsophold, hvorom kancelliet også
mindedes eftertrykkelig ved birkedommer Tolstrups slående skildring
af den ulykkelige forfatning, natmandsfamilien i Bjærge var bleven
i hensat i som folge af forordningen. Og det er rimeligt, at slige
betragtninger og erfaringer har bidraget til, at kollegiet hævdede
landalmuens frihed til efter denne, om de vilde, fremdeles at
be-tjæne sig af natmanden; hvorved en gradvis overgang sikredes.
Det var altså både af menneskeka’ilighed og af politi-hensyn, at
natmændenes fremtids-skæbne måtte ligge kancelliet på hjærte, og
at denne allerede en tid havde stået og længe kom til at stå på
dagsordenen. Om ensidig at gore de sidstnævnte hensyn gældende
kunde der ikke længer være tale, således som 1717, da amtmand
Lund foreslog, at proprietærerne (i det nuværende Kingkøbing amt)
ikke måtte tillade natmændene at bo i udmarker; men at de huse,
som fandtes, skulde nedbrydes, og natmændene beordres hen til
købstæderne, hvor de kunde holdes under skarpere tilsyn, medens
der sattes en vis takst for deres arbejde, og det formentes dem at
» rejse om uden pas. Nu gjaldt det nok "så meget om at vinde
dem alle for samfundet ved at vænne dettes medlemmer til at
betragte og behandle dem som jævnbyrdige væsener. At det i så
henseende ikke nyttede stort at gå stoddergang fra den ene
myndighed til den anden, lik kancelliet snart at fele.
Hovedvanskelig-hedeu lå, som stiftamtmand Hellfried bemærkede i anledning af
forhandlingerne med admiralitetet 1793, netop i, at »hver enkelt
stand og forretning, hvortil disse folk bleve bestemte, vilde anse sig
som udelukkende vanæret ved deres indlemmelse, og ligesom
udstrække almuens fordomme over den klasse af folk, der skulde
antage disse personer«. Men i det kancelliet så sig om efter
almindelige foranstaltninger til øjemedets fremme, forefandt det intet ringe
forråd af velmente planer og velvillige råd. Sådanne kom i årene
1791 til 94, også uden at være kaldede.
1791 havde stiftamtmanden og biskoppen i Viborg foreslået,
i at de anordninger, som forbød at anse natmændene og deres börn
l for uærlige, måtte blive igentagne og skærpede, samt disse »over
104. Se ned. for i § 5.
105. Sml. for ved s. 92 (anm. 37).
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
