Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
hele landet« adspredte flokke på en gang ved almindelig
eftersøg else blive optegnede; hvornæst der måtte anvises de
arbejdsføre, for så vidt de ikke egnede sig til tjæneste ved regimenterne,
anden tjæneste, og de vanføre eller gamle forsörges som andre
fattige. Dog skulde et vist antal natmænd forblive ved deres
sædvanlige forretninger; kun måtte til deres hidtil hafte forretninger
ved eksekution, hvis disse endelig skulde anses for uærlige, anordnes
en uærlig slave for hver skarpretter. Efter at dette forslag
straks i det förste tillob var strandet på den militære fordoms
klippe, ytrede bl. a. amtmand Hansen i sin betænkning over
Col-biörnsens forslag 1792, at samtlige natmandsforretninger burde på
anden måde besörges (f. e. assistancen ved eksekutioner af dertil
dömte fæstningsslaver) og derefter »natmandsklassen solenniter
ophæves«. Et fuldstændigt program for en sådan solennitet findes i
rådmand Diechmanns samme år uopfordret indsendte forslag, hvilket
jeg med tilhørende oplysninger har ladet indføre blandt vedhængene.
I kancelliet erklærede et medlem dette forslag for »bedst og mest
detailleret af alt, der var indkommen desangående«; men det
besluttedes, inden man nærmere tog det under hehaudling, at »oppebie
udfaldet af h. m.s beslutning angående den foreslagne forordning
om huders aftagning m. m., da man [såj alvorlig måtte tænke på
midlerne til disse uheldige natmændsfolks bedre skæbne«. Kollegiet
slåp dog ikke for en ny overhaling af »uforgribelige tanker« om
natmændenes emancipation, da det 1793 indhentede de jyske
overøvrigheders erklæringer over admiralitetets tilbud. I det nemlig
amtmændene, som vi har set, fandt dette uimodtageligt, eller i al
fald aldeles ufyldestgørende, fremsatte de hver for sig deres mening
om forholdets bedre ordning. Nogle af disse forslag er temmelig
fantastiske eller naive og næppe mindre »uudførlige« end
admiralitetets ; den naturlige tanke, at lægge hovedvægten på ungdommens
omvendelse til dyd og gode sæder, kommer dog stadig frem. Pentz
vidste »intet gavnligere, end om man kunde sende alle disse folk
106. Efter kancelliets referat, se for ved anm. 81. Til ved hver
forefaldende eksekutions-forretning at lade afgive en uærlig slav« fra
nærmeste fæstning var generalitetet villigt; når det kun skete uden
bekostning for militær-etaten, og uden at denne bebyrdedes med hans
befordring frem og tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
