Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
amt, hvor så, amtmanden med præsten, i menighedens overværelse,
skulde »overlægge med disse folk selv, til hvad levemåde og
næringsvej de bedst kendte sig duelige«, og da dels ved sit eget eksempel
dels ved overtalelser se dem anbragte i overensstemmelse dermed.
Drengebörnene skulde sættes til professioner, pigerne i ordenlig
tjæneste, og de yngste holdes til skolegang. Så vei udeblivelse fra
modet som forladelse af den anviste håndtering blev at straffe efter
forordningen af 18de marts 1778. Drengene og de voksne, som ej
var over en vis alder, skulde efter deres da havende eller vælgende
bopæl indføres i land- og sølægder »samt udskrives til bægge
kongelige tjænester«. En sådan udskrivning, mente Gersdorff,
måtte foretages ved sessionen »med en slags höjtidelighed, som
kunde falde i öjnene«, og pigebörnene ligeledes »under visse
højtideligheder« indsættes i spindeskoler eller fabrikker. Hvorimod
magistraten i Horsens ønskede de tjænstdygtige uden videre
ophævelser »afgivne til geworbne infanteri-regimenterne straks i steden
for udenlands hvervede«. Når afskeden alene mældte om deres
opførsel ved regimentet, kunde de udtjænte vænte at blive husmænd
på landet eller daglejere i købstaderne, og deres börn da let blive
anbragte til bondehåndtering eller håndværk. Enestående ex
Guldbergs forslag. De bosiddende husfædre og-mødre med deres faste
tjænestefolk vilde han ej røre ved: de vare på statslegemet »som
de gevækster, man ej endnu kunde borttage«. De omløbende voksne
natmændsfolk af bægge kön, der uden tvivl allerstærkest formerede
denne for staten byrdefulde slægt og ved deres omstrejfen vare
overtrædere af de kongelige anordninger, skulde derimod anholdes
og hensættes i tugthuse, mandfolkene for sig og kvinderne på
et andet sted, »uden mer at komme på fri fod«. Ikke alene
disse omstrejferes börn, men også de faste natmænds, — at denne
slægt kunde »rettes og engang forsvinde«, — så snart de kunde
undvære moderen og vare 5 til 6 år gamle, skulde hensættes
i opdragelseshuse, hvoraf et par på provinsens bekostning
måtte oprettes i Jylland, helst på landet, og hvori börn af denne
art for alting, på det de kunde blive ukendelige, måtte blandes
med andre tiggerbørn. Klogest var det derfor, om slige
sammenblandede börn »fra en anden provins kom til Jylland, og vore igen
derover«. Når börnene først vare opdragne så vei til at kende
gud som til arbejde, blev det siden let at få dem »vei anvendte«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
