Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ra
til en koloni, livor de kunde ernares og ved en eller flere præsters
undervisning blive bragte til oplysning og moralitet«; og hvorfra
de så efter få års forlob lidt efter lidt kunde vende tilbage imellem
den øvrige almue. Efter en uhyre svulstig indledning, hvori den
patetiske Sehestcdt bl. a. taler om »husdyrenes forflegning« som
»trælens lod«, om natmandens af naturen »ædle hjærte«, og stærkt
betvivler regeringens beföjelse til at udøve dødsstraffe — han for
sin del vilde ikke underskrive en medborgers dødsdom, om denne
end havde dræbt hans broder —, foreslår han afskaffelse af de
»kvalificerede« dødsstraffe, skorstensfejningens overgang til »brandsag«
m. m. »Mens de nuværende natmænd skulde også leve — de
havde avlet börn i eller uden for ægteskab — disse skulde
opdrages — de hørte staten til — de burde ej dræbes eller
fordommes uden brøde til trældom og forbrydelser.* Når alt hvad
fordommen havde betaget dem, var dem gengivet ved en »offenlig,
sanseligheds ceremoni«, måtte de ældre helst forflyttes til
Finmarken, Vestindien eller Ostindien i nogle år eller til anviste
boliger og næring — de yngre anvendes til et eller andet offenlig
(ikke vanærende) eller selskabs arbejde — og de yngste opdrages
på publici bekostning, indtil de kunde tjæne hos bonden (for hvem
amtet til del:’, skulde betale lönnen), embedsmanden og andre, eller
blive soldater. Hauch (Tisted) anbefalede oplæsning hvert fjærdingår
fra prædikestolen af en forordning eller plakat, som indprentede
natmændenes »ærlighed«; hvorhos de burde »fortrinlig bruges til
stokkemænd i retterne for de, som ikke selv vilde sidde
der-udi efter deres tur, men betalte andre derfor«, — et klassisk
vidnesbyrd om, hvor ringe fordringer man stillede til disse tingsvidner.
Hovedpunktet i Nell f r i e d s forslag var, at natmændene (hvilket navn
i øvrigt skulde afskaffes), efter at almuen ved forskellige midler
var forberedt derpå, skulde tilsiges, ved en af höjtiderne f. e. første
pinsedag at møde med deres hele familie i en vis kirke i hvert
107. „Fiskelejerne i Norge" Sehestedts indstilling af V 1793. Også
Fogtman vilde alternativt (jf. ned. f. i vedhængene) have natmændene
bortførte i stilhed og på en gang til en koloni i Finmarken ell. a. st
Ideen synes lånt fra regeringen, se i Fogtmans trykte samling f.e. under
H 1751 (i 1752); V 1759. V 1784- Sml. Bruun Rostgård og hans samtid 1, 556.
108. Fo. 1 1696 § 5; Ørsted i Ny kollegial-tidende 1841 s. 796 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
