- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
152

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

Det er til visse et alt andet end hyggeligt billede, der
opruller sig for vort öje, hvad enten vi ser hen på hine halv
godlidende halv truende skikkelser i baggrunden, hvilke det gjaldt om at
binde med lovens bånd, men som længe spottede statens
magtes-lose bestræbelser for at få bugt med dem; eller på folket (her
særlig den vesterjyske almue), der, våndende sig under forholdenes
pinagtighed i det hele, med kristelig tålmodighed fandt sig i at
bære også dette kors; eller på regeringen (det vil her nærmest sige
kancelliet), hvis opgave det var at råde bod på tidens mange hånde
brøst, og som derfor også, om end kun trevent, måtte optage
kampen, i det mindste på papiret, imod »natmandsfolket« (hvilket
jeg foreløbig bestemmer som den faste stok. af fødte landløbere).
Ti i en række af år vedblev »natmandssagen« at vanke om i
kancelliets kontorer som et spøgelse, man forgæves søgte at mane ved
at slynge det en bunke embedserklæiinger og lovlærde undersøgelser
i hovedet.

Interessant og lærerigt er det dog at kaste et blik ind i det
inderste af datidens regerings-mekanisme. Farer lovgivningmaskineriet
i vore dage af sted med danip, slæbte det sig i hine tider frem med
sneglefjed. Kancelliets egenlige kunst, som den her lægger sig for
dagen, bestod i med agtværdig utrættelighed at indhente
betænkninger, — det behøvede end ikke statsrådets fingerpeg for at finde
denne omvej, — rejse betænkeligheder ved enkeltheder i disse
betænkninger, så indhente ny betænkninger over de indhentede betænkninger
med tilhørende betænkeligheder, o. s. fr.; en fremgangsmåde, hvorved
man sammendyngede hele bjærge af bilag, underbilag, »ekstrakter«
og »ventilationer«, der er såre gode til at få forstand af, men som
i det væsenlige ikke bragte selve sagen videre. Adskilligt kan dog
tjæne til forklaring af og til undskyldning for denne fremtrædelse,
foruden hvad der vistnok ligger i kollegialformens mangefoldighed af
personer og i de mere betydende af disses særlige anlæg. Som
en mare hvilede pengetrangen på tidens bryst og knugede
alle, store og små, i sit kvælende favntag. Dertil kom, at det onde,
der skulde bekæmpes, for störste delen havde trukket sig tilbage
til de fjærneste egne af rigets mest afsides liggende »provins«, til
Vesterjylland, som den gang i virkeligheden lå meget længere fra
regeringssædet end i vor tid, og næppe var langt fra at være
kol-legieherrerne et fremmed land. Endelig, når man først var kommen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free