Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
i gang med udsættelser, opsættelser og udflugter, kunde det virkelig
til en vis grad blive fornødent at sikre sig, at de pågældende
misforhold, ved så længe at have haft frit løb, ikke imidlertid havde
antaget andre former eller, i gunstigste tilfælde, havde rettet sig
selv; ligesom del, netop fra et höjere stade, kunde blive fristende
at drage andre, mer eller mindre beslægtede forhold, eller i al fald
anskuelser, der imidlertid havde arbejdet sig frem, med ind under
betragtningen.
Vei er det sandt, at regeringens forlegenhed og
forsagthed over for natmandsvæsenet allerede tidligere var kommen til
syne. Men medens vi for har set en kancellideputeret,
Col-biörnsen, med djærvhed stille sig i spidsen /or kampen mod
den almuefordom, på hvis udryddelse det så væsenlig kom an,
var nu selv en kancellipræsident, Kås, med al sin umiskendelige
interesse for sagen, ikke i stand til mere end til at holde
randløbet gående. Den egenlige drivkraft kom uden fra: den udgik fra
nidkære embedsmænd, gejstlige og verdslige, — de allerfleste
stiftamtmands- og amtmandsposter var, som bekendt, i hænderne på
adelen, — der både som sådanne og som statsborgere og som
menneskevenner, stundum enkeltvis stundum flere i forening, snart
uopfordrede snart pligtskyldigst, trængte ind på det höje kollegium
med nærgående forestillinger eller med omfattende forslag, hvis
enkelte sætninger til dels var lånte fra udlandet eller fra
»hertug-dömmerne«.
Ti også det skal siges til ros for de pågældende embedsmænd,
selv de administrative og juridiske, at de såre sjælden satte sig
alene på den lovlige ordens og den retslige ensformigheds
standpunkt, der led afbræk ved tilværelsen af en ståt i staten.
Tværtimod, der lægges stadig vægt på hensynet til hine fraskiltes og
forstedtes velforståede timelige og evige vei, og, medens det
over-spændt-følsomme nu er lidet fremtrædende, tager det sig lige fuldt
ud, som havde man en levende følelse af, at naturlivet, om det end
ikke længer har nogen ideel eller reel berettigelse som selvstændigt
led af samfundet, dog for den rent menneskelige opfattelse ikke
mangler sit krav på medfølelse, så lidt som sin poetiske
tiltrækningskraft. Alligevel var det fremfor alt statens velgående, man
havde for öje. Den opgave at virke »borgerheld«, at skabe »gode
og retskafne mennesker og nyttige borgere« (skoleanordn. 181-1 j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
