Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
22 af foreløbigt reglement 1806 § 20), der kan betragtes som den
tamme danske aflægger, med en del tyske indpodninger, af det vilde
franske frihedstræ, og som var det banner, hvorunder man i den
forudgående tid havde kæmpet, den brugtes endnu som løsen af de
enkelte stridsmænd på borgerlivets område.
Men ligesom de omtalte forhandlinger tjæner til at
karakterisere tiden med dens forhold og personer, dens retstilstande cg
retsbevidsthed, i og for sig, således har de interesse, for så vidt de 4
flere retninger peger hen på hvad der skulde komme. Vi ser
navnlig, hvilhen lang vej tanken om arbejdsanstalter på landet havde at
tilbagelægge, inden den nåde hen til den lidet heldige sammenhobning,
vi omsider lik, af arbejdshuse, sygestuer og — dårekister for de
enkelte amter; medens oprettelsen af de egenlig kommunale
»ar-bejdsgårde« (for et eller flere sogne i forening) var en endnu senere
tid forbeholdt. Til sidst bliver vi øjenvidner til, hvorledes den
gamle, kongelige, tid, der anstrængte sig for at våge over
individernes ret og ramme deres bedste, støder hovedet mod den ny,
folkelige, tid, for hvilken den borgerlige fællesret, i dette tilfælde
udtrykt ved den kommunale selvrådighed, var det principielle og det
vigtigste.
I det jeg altså giver en udsigt over den historiske gang i
disse forhandlinger, skal jeg af indholdet forelobig kim antyde det
væsenligste af de fremkomne forslag, så vei som deres modtagelse
eller hovedpunkterne af deres drøftelse i kancelliet; de mange
bidrag, de yder til natmandsfolkets statistik og karakteristik, vil
jeg siden få brug for. Efter tidsordenen medtager jeg de
enkelte bladartikler og småbøger, der har behandlet samme
æmne.
Kort efter 1803 blev den jyske natmandssag igen sat i
bevægelse af Kristian Johan Lodher g Krarup, en virkelysten
og udholdende mand, der siden 1794 havde været præst i Borris og
Easter (Bølling herred, Kingkobing amt), eller, så at sige, levet i
hjærtet af uatmandslandet. »I den forrige amtmand, Hansens tid
[d. e. senest 1805], for mere end 10 år siden«, skriver han i nov-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
