Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
mærkninger om manglerne ved vort skole-, fattig- og politivæsen
m. m. Dette bevægede pastor Zimmer i s Kirketorp« (-terp) ved
Nibe til i Ålborg stifts jyske efterretninger s. å. nr 45 at ytre sig
om natmændsfolkenes talrighed og forsömte tilstand i hans egn.
Dornene burde fratages dem i det 6te år. Zimmers artikkel
optoges i Fyens stifts adresse-avis s. å. nr 89; og dertil sluttede sig
igen en udførligere artikkel af en unævnt i samme blads nr 100.
De var sen saud landeplage«; dog skulde de ikke sættes i
tugthuset, men bofæstes, under opsyn, f. e. i købstæderne som
fabrikarbejdere, eller på heden som agerdyrkere. En afgift kunde til
den ende lægges på hvert ildsted. En kommissions
udnævnelse vilde »formodenlig sikkerst« føre til målet.
Landsoverrets-assessor S(teffen) Jiirg ensen, bekendt af et
par stadbeskrivelser, fandt dette stykke værdigt til at optrykkes i
hans lille bog Noget om de såkaldte natmænds-familier, Viborg
1815 (12 sider i 8). Efter at en almindelig tælling af dem var
iværksat, skulde de, som ej havde tilstrækkelig næringsvej, anbringes
o i offenlige arbejdshuse for der, adskilte fra straffefangerne, at
oplæres til det arbejde, hvori sammesteds gaves undervisning, eller
sættes i lære hos håndværkere på landet eller i købstæderne. Kun
de gifte og fuldvoksne måtte ernære sig som omvankende
professionister (skorstensfejere, glarmestere, kedelflikkere, hestegildere,
svine-snidere o. desl.). De, der drev andre bestillinger, skulde have fri
hus og have, eller der skulde anvises dem en strækning
hedeland til opdyrkning, og da gives dem frit bygningsmateriale.
Nål- forældrene ikke var gifte, kom börnene under fattigvæsenet; i
modsat fald stod de fra deres 6te år under skolevæsenets tilsyn.
Benævnelsen »natmænd« skulde være forbudt, og god opførsel
åbne dem adgang til hæderlige bestillinger, i lighed med de øvrige
landboer; o. s. v.
Tidsbladenes og flyveskrifternes guldalder var dog endnu ikke
kommen, og slagene har sagtens forekommet kancelliet noget
matte. Imidlertid gjorde disse indlæg for så ridt deres nytte,
som de styrkede modet hos de gamle kæmpere og vakte det
hos ny.
5. Det antydes s. 9, at tugthusene burde lægges ud på landet, og
fangerne dyrke jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
