Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
»Som menneske, som præst og som amtsprovst« anså Krarup
det for sin pligt atter at optræde som talsmand for »denne
husvilde, f’orsömte og måske til dels fordærvede slægt«; og han
forsikrer, at det »er mange, mange Jyders ønske, både i og uden for
bondestanden«, at der inden jubelårets udløb måtte »alvorlig
påtænkes« en kærlighedsgærning mod natmandsstanden. I det
»skolebogtrykkeri«, som han 1815 havde fået bevilling til at anlægge i
Borris, lod han trykke sit forslag fra 1813 »ikke til salg, men
alene til uddeling blandt venner og bekendte for at erfare deres
mening«. Navnlig omsendte han det herredsvis til de ham
undergivne præster, der, 30 i tallet, efterkom opfordringen; 5 af dem
optrådte desuden med en anbefaling som medlemmer af det ved
Krarup stiftede »selskab til almueoplysningens fremme«. Medens
de fleste af disse præste-attester er temmelig indholdstomme (hvilket
især gælder dem fra præsterne i Krarups eget herred) eller yderst
troskyldige, vidner andre om större selvstændighed og omsyn. Mest ^
hold var der vei i den indvending, at Krarup alt for meget havde
gået ud fra, at disse folk »selv ønskede fast ophold og ærlig
underholdning«, en sangvinsk forestilling, bygget på enkelte undtagelser,
der navnlig trådte frem i den uheldige bestemmelse om deres
midlertidige »afsked« af herredsfogden. Nogle fandt det ubilligt at
indskrænke deres næringsveje så meget, som Krarup vilde, og at
forbyde dem visse håndteringer. Fra forskellige sider betonedes det,
at det først og fremmest gjaldt om at få kongen til at optage dem
i sin tjæneste (hæren). Adskillige mente, de arbejdsdygtige burde
sendes til vore »øst«- og vestindiske kolonier (som fri eller slaver?
spurgte Krarup) eller til de nikobarske øer, for der at anvendes
til passende arbejde, (dr Frost i Bingkøbing fandt dette polittisk
forsvarligt, men fra moralitetens side forkasteligt). Særskilt
betænkning afgaves af amtsprovst J. N. Tile mann i Ringkøbing
6. Detailleret forslag til natmandsstandens forsorgelse og ophævelse
af sammes omstrejfning og tiggeri i Jylland. Borris 1817; 14 sider i 8.
Af de 12 eksemplarer, han tilstillede kancelliet, er intet fundet i arkivet;
derimod har vore to biblioteker hvert sit.
7. Et par undskyldte sig med, at deres år var for mange og deres
dömmekiaft for svag, til at de torde have nogen mening om sagen. Et
andet par vilde helst have dein i tugthuset på livstid: så blev almuen
nok mindre ræd for at pågribe dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
