Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1G1
amts nordre del (Lemvig), der 1800-1809 havde været præst ved
tugthuset i Viborg: den skorstensfejerne tiltænkte lön var vei ikke
i og for sig for stor, men vakte betænkelighed på grund af
»tidsomstændighederne og den almindelige pengetrang, som rimeligvis vilde
forøges i stedet for at aftage«. Desuden af Sponneck, byfoged
i liingkobing og herredsfoged i Bølling herred (siden stiftamtmand
i Ribe), der bl. a., som en enkelt af præsterne, holdt på
arbejds-huse (af hvilke Krarup var en modstander så vei for deres
dyr-lieds skyld som fordi de dog ikke kunde optage de små og de
gamle). Kndelig, foruden af sognefogden i Faster, af nysnævnte
assessor Jörgcnsen i Viborg, der udtalte sin samstemning, rejste
et par juridiske småanker og fandt det upassende, at pigebørnene
udsattes »ved licitation« i stedet for »efter akkord«.
Efter at Krarup havde gjort sine bemærkninger til de
således indhentede erklæringer, og forsynet sit forslag ined nogle
tillæg og forandringer, lod han »på reformations-jubelfestens sidste
dag den 2den november 1817« hele denne pakke vandre fra sit
provste-arkiv til det kongelige kancelli tillige med et
eksemplar af Jørgensens bog, hvis forslag til jyske heders
opdyrkning ved natmandsfolk han, sikkert med god grund, erklærede for
upraktisk.
Hvor vei der nu intet spor findes til, at man i kollegiet har
taget Krarups forslag under fornyet overvejelse, havde han dog
inden sin dod (i oktober 1820) den tilfredsstillelse, at der, i det
mindste tilsyneladende, kom større drift i natmandssagen. Med det
samme han udbad sig Jørgensens betænkning over sit trykte
forslag, havde han hedt ham uddele nogle aftryk deraf til sådanne
mænd, som J. vidste interesserede sig for sagen. Blandt disse
mænd var stiftamtmanden i Ålborg stift, amtmand over Ålborg
amt Fredrik Moltke, Ewalds Moltke, denne ægte aristokrat,
på en gang myndig og let bevægelig, hvis poetiske sans næppe har
været uden del i lians levende medfølelse for samfundets
ste-börn. Hans forestilling til kancelliet af 23de april 1819, der ender
med en henstilling om at overdrage ham og stiftamtmanden i
Viborg at gore de fornødne forslag, meddeler jeg fuldstændig blandt
vedhængene, både fordi det betegner et vendepunkt i sagens
gang, og fordi det særtegner selve manden, af hvis ædle person-
Il
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
