Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
væsenet i det hele, og om forholdsmåden ved de forskellige arter
omløbere. Processen mod dem skulde forkortes: da vilde udgifterne
blive mindre og øvrighederne ikke så utilbøjelige til at tage fat på
sagerne. Ingen som helst omvankende glarmestere, skorstensfejere,
kedelflikkere eller lignende håndværkere måtte tåles. Et ridende-S:
politikorp? på 100 mand af udskrevne Jyder og »Holstenere«, ! I
med stiftelsens forstander som chef, skulde oprettes til
understøttelse af det faste politi og måske i krigstider anvendeligt som »gens
d’armeri«.
I maj sendte kancelliet Undalls forslag til Moltkes og
Schøn-heyders erklæring, der modtoges i juli. De udtalte sig bestemt
mod den fuldstændige sammensmeltning af straffeanstalten og
tvangs-huset. Det sidste skulde jo kun tjæne til arbejdshus for udtjænte
straffefanger, som ej selv kunde ernære sig på lovlig vis, og in
subsidium til straffested for dem, der havde gjort sig skyldige i
politiforseelser, som løsgængeri og tiggeri. Det gjaldt om at vænne
de der indsatte til arbejde, der måtte betragtes som en velgærning
imod dem, ikke som en straf. Derfor burde de ikke sammenblandes
med de egenlige forbrydere. Börnene burde derimod netop ikke
skilles fra andre börn. Nej! deres oprindelse skulde glemmes, og
derfor skulde de udsættes til opfostring hos bonder eller borgere i
de respektive kommuner.
Støttende sig på Moltkes og Schønheyder overslag, henvendte
kancelliet sig nu (den 2den avgust) til de deputerede for finanserne
med forespørgsel, om ikke de fornødne forskud kunde udredes af
statskassen. Men den 20de februar 1824 gav disse herrer et rundt
afslag. Man behøvede desuden vei kun alvorlig at pålægge de
civile og militære myndigheder i Jylland at handle i forening,
hvor fornodent gjordes, og føre skarpt tilsyn med omløberne.
Uagtet man skulde trot, at udponskningernes væld snart måtte
26. Forvand og brod vil Undall bave sat tamp som en mere virksom
straf i tyvs- og hælerisager m. m., da hin straf ringeagtedes, slapt som
den udførtes (på grund af arresthusenes mangelfulde beskaffenhed). En
klage, der oftere kommer til orde i hine åringer. Af Biilow i hans
„Bemærkninger Viborg tugthus angående" (1831) s. 16 regnes „vand- og
brøds-straffens ringe virkning" endog med blandt årsagerne til forbrydelsernes
stigende antal. Sml. ov. f. s. 122.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
