Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
i været udtomt, havde det dog lykkedes endnu en mand at gore et
i drag af det. Etatsråd F. Tøttrup udgav nemlig Noget til
be-( svaiing af det spörgsmål: ved hvilke midler kunne de i
Nørrejyl-I land omvankende tiggerhorder, bekendte under navnet natmændsfolk
> eller såkaldte kæltringer, forvandles til gode og duelige borgere?
Viborg 1823 (19 sider i 8). At danne en »koloni« af dein var
i næppe iværksætteligt; heller måtte man da med et eneste skib
i sende dem alle til de nordamerikanske fristater, om hvis regerings
visdom forfatteren nærede høje tanker. Bedst var det dog at
beholde dem bjæmme. I)e ugifte personer kunde fordeles om i
Nörre-jylland således, at intet sogn fik mer end én person. De gifte (i
naturligt ægteskab hetdevende) skulde omskabes til anstændige
tjænestefolk hos anstændige nybyggere. I England havde
der for en snes år siden dannet sig et selskab med det. formål at
give de fattige grundejendomme rigmænd var gåede i spidsen med
velgørende eksempler. Hvorfor ikke prove noget lignende hos os?
I hvert af de 50 af Nørrejyllands herreder måtte opføres et hus,
med 1 tonde hartkorn eller 12 tonder land, af lyng og ler. Disse
huse skulde udlejes på livstid til folk af bondestauden, — der
således vilde slippe til hus »uden penge«, som var så vanskelige at
få, — imod at lejeren modtog en omløberfamilie med i det højeste
ét barn som tjænestefolk, der af ham skulde have ophold og klæder,
men ingen pengeløn. Husene vilde koste 15000 rigsdaler sedler
at bygge; medens samtlige »kældringer« hidindtil, uden at göre
O nytte, årlig fortærede for benved 17000 rigsdaler solv; altsa ren
•27. Fra 1815 havde Tøttrup været herredsfoged i
Midilelsom—Sunder-lyng herreder, Viborg amt, og allerede i sin betænkning I81M om
nat-mandssagen drevet på landpolitiets forbedring.
28. Også senere spillede det såkaldte jordlodssystem (allotment
system) en rolle i den filantropiske bevægelse i England, se en
bedømmelse af det i Schouws Dansk ugeskrift 2, 7, 225 ff. elter Edinburgh
review 1845; og den hele retning blev na ppe nden indflydelse på
an-skuelserne iios os; se bl. a. kancellicirkul. af J 1826 og || 182S om
„havekolonier" (fattighaver) ved købstæderne, som i Slesvig og
Holsten.
29. Den sidste beregning, efter Olufsen, gentages hos Dorph (1837
s. 15), som kun Iår en højere sum, 40,000 rdl. sølv, (der er gået over i
Bergsøes statistik 1, 464), fordi han antager et sttirre antal natinandsfolk
(SOO i stedet for 300).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
