Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
det blandede folkefærd, vi kalder »natmandsfolket«, må tænkes
opstået og vedligeholdt.
Lader vi disse, enten aldeles uvedkommende eller tilfældig
på-hængte, elementer ude af syne, og ser os om efter en definition,
der lader den historiske udvikling ske fyldest, uden at træde de
faktiske forhold for nær, så tör jeg her ikke lægge eftertrykket på
natmandsklassens kunstsprog, det såkaldte »kæltringlatin«. Ti
hverken er det umuligt, at en eller anden biot midlertidig livsfælle
kan være bleven indviet i eller have tilluret sig hemmeligheden;
ikke heller kan man erklære det for aldeles usandsynligt, at denne,
efterhånden som sammenhængen mellem klassens enkelte medlemmer
brodes, kan være gået i glemme hos flere eller færre af dens förste
ihændehavere. End ikke manglen på »fast opholdssted« ønsker jeg
udtrykkelig at inddrage i definitionen; ti den ene afdeling af
nat-mandsklassen kan netop ikke siges at have været uden bolig, var
end denne ikke altid »fast« i den betydning, at beboerne
tiljævns-hold skulde have dvælet i den. Hovedvægten ligger uden tvivl på
det ved fødslen betingede forhold til og i statssamfundet. »Det
jyske natmandsfolk« vilde jeg derfor simpel hen bestemme som et
arveligt vandringsfolk, der både betragtede sig selv som adskilt
fra den øvrige nation og af denne igen betragtedes på samme måde.
Nærmere beset viser imidlertid dette folkefærd sig som en
blandet masse, sammensat af oprindelig uensartede, men da til en
vis grad forenede, bestanddele. Hvorledes forskellige nationale
elementer: et dansk (jysk), et tysk og et romanisk, deri afspejler sig,
skal jeg senere oplyse, når jeg kommer til Sigenerne og til sproget,
hvor jeg da også skal tale om de tilsvarende navne (skojerer og
Tatere). Her må det være nok at fremhæve den straks
iøjnefaldende tvedeling, der gör sig gældende inden for hvad der
almindelig, opfattet som helhed, kaldes »natmandsfolkets« kreds; og
som svarer til de henholdsvise håndteringers art eller formentlige
værdighed. Derom foreligger navnlig tre, i det væsenlige overens-
4. Jf. også With 1835: „ved natmandsfolk forstår jeg en egen slægt,
som fra ældre tid er indkommen i landet, og vedligeholder sig som et
omstrejfende folk uden at have noget fast lijæm".
5. Jf. forfatt, i Fyns stifts adresse-avis 1815 nr 100; Rosenürn for
ved i anm. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
