Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
stemmende udsagn, der dog er indbyrdes forskellige nok til at torde
betragtes som lige så mange selvstændige vidnesbyrd. 1815
udtrykker en (jyskj forfatter sig således: »foruden kreaturtlåningen
drive natmandsfolkene og andre båndteringer, fornemmelig
glarmester- og blikkenslager-professionen, så at de omløbende g
larmestere og blikkenslagere sædvanligen stå i forbindelse med
natmændene, og høre til disses republik. Nogle af dem ere
bosatte, men den talrigere del har aldeles intet hjæm«. 1835 ytrer
herredsfoged Jansen følgende: »omstrejferiet i Jylland udøves kun[!|
af de såkaldte natmændsfolk, når herunder tillige indbefattes
denne menneskeklasses forskellige forgreninger af kedelflikkere,
glar-mestere, hesteskærere o. desl.; ti mellem dem selv indbyrdes gore
de herpå en stor forskel, idet disse ikke vil hemegnes til
natmænds-folk, hvorunder de indbyrdes kun forstå sådanne, som alene befatte
sig med at rense latriner og aftage døde kreaturer. De kalde sig
ellers selv professionister. De henhøre imidlertid alle til en og
samme slægt«. Endelig hedder det i den jyske
stænderforsamlings udvalgsbetænkning: »natmændsfolkene dele sig i to afdelinger,
nemlig dem, der udelukkende ernære sig ved glarmester- og
blikkenslagerarbejde, kedelflikuing o. desl. uden at befatte sig med at flå
kreaturer, slagte katte og hunde, feje skorstene m. v., hvilke kalde
sig glarmesterfolk, anse sig for bedre end de andre–-og
ikke indlade sig i følgeskab eller omgang [?] med de egenlige
natmændsfolk, som ere dem, der mest befatte sig med de
sidstnævnte forretninger, hvilke af glarmesterfolkene anses for
uværdige. ––For øvrigt synes det, som om glarmesterfolkene
noget sjældnere end natmændsfolkene eje boliger«.–-
I virkeligheden var dog, som det også er antydet i
udvalgsbetænkningen, glarmesterfolkene eller professionisterne
, en hel del værre end natmandsfolkene (de egenlige nat-
6. Samme avis-nr (og derefter i Jörgensens bog s. å).
7. Viborg stæudertidende 1836 2,991- I sin fri gengivelse indsætter
Sundt s. 182 på egen hånd „kæltringer" som særnavn for
glarmester-folkene.
8. Glarmestere, af den jyske almue forskönnet til
glarmester-krammet- (Undall 1826). — Neden for s. 277. St. Blicher roser
(Viborg amt s. 22) de bosiddende natmaudsfamilicr for deres gode
„patriarkalske" egenskaber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
