Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
tiggeri, var det ikke alene sket at omhu for samfundsordenen,
men også under trykket af »tugthus«-begrebets historiske udvikling:
fra en tvangsopdragelses-indretning til en almindelig straffeanstalt.
Det tit urimelig hårde i straffebestemmelserne synes man i
gær-uingen at have erkendt ved en temmelig udstrakt påkaldelse af den
kongelige benådning netop til bedste for natmandsfolk.
Alligevel skal det indrömmes, at når kun opholdet i arresten
eller i tugthuset ikke blev alt for langvarigt, — ti da horte
udbrud vistnok ikke til de sjældne begivenheder, — havde det næppe
i almindelighed noget særdeles afskrækkende for vore natmandsfolk.
Faktisk blev fængslerne og »stiftelsen« eller »det store hus« (som
tugthuset omskrivende kaldtes) dem en art bedesteder på deres
möjsommelige livsvandring, fra hvilke de gik ud, styrkede og hægede
på legemet. De to af herredsfoged Holm nysomtalte løsgængere
takkede ham ved deres frigivelse: de var nu blevne godt nærede,
og havde fået hele og varme klæder for deres egne pjaltede, la
Hvad særlig tugthuset angår, så var behandlingen der, i det mindste
i Undalls tid, uden al tvivl »rundelig mild« (som Blichfeldt
udtrykker sig) af alle, som ikke gjorde brud på disciplinen; og just
om natmandsfolkene havde bestyreren under sin lange embedsførelse
erfaret, at deres opførsel langt fra var slettere end de øvrige fangers:
de viste endog »mere hørsommelighed«, men holdt sig dog så meget
som muligt sammen og adskilte fra de andre. Man tog sig der li
endog af beboernes åndelige livsfornodenhed, for så vidt man lagde
an på at indprente dem så megen kundskab, at de kunde blive
konfirmerede; noget Undall bevidner, at natmandsfolkene gærne
vilde. Dels bragte jo konfirmationen dem nærmere til det øvrige
samfund, dels var foiberedelsen dertil altid en adspredelse i det
ensformige fangeliv. Og dog var det »læsebörn« på 30 til 50 år
og derover, man fik med at gore. I øvrigt er det rimeligt nok, at ij
154. Se også Bülow i Viborger samler 1835 nr 59.
155. Undall hos St. Blicher Viborg amt s. 213. At hverken
tugthuset eller dets „overopsynsmand" (fra 1811 afj var fangerne forhadte,
fremgår også af deres eksemplariske opførsel under en ildebrand, som
udbrød der sidst i april 1826: UndallB brev til Kierulff af "ss d. å.
156. 1803 siger herredsf. Wissing (boende i Viborg), at der var
ukonfirmerede natmændsfolk i snesetal dömte til tugthuset, hvor de først blev
konfirmerede; deriblandt nogle på 20-30-40-50 60, ja for nylig en, som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
