Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
sig fra de øvrige ved første öjekast. Hans hudfarve er gulbrun,
hans hår og öjne glinsende sorte, og ansigtets træk og udtryk bærer
et vist umiskendeligt asiatisk præg«. 96
»Ægte natmand« i den sidste udtalelse må være ensbetydende
med folk af Tateræt eller Sigenerrace i den første; og efter alt
hvad der historisk og faktisk foreligger, ser jeg ikke, at man med
nogen som helst sandsynlighed kan fore forklaringen af fænomenet
andetsteds hen. 97
Om jeg end således, ved sammenstilling af historiske udsagn
og legemlige minder, mener at have godtgjort, så vidt det efter 98
96. Viborg stændertidende 1836 2, 991; Dansk folkeblad 7de årg. nr
28 s. 112 sp. 2. For den „ægte natmands" fuldkomne figur og
legems-forhold er forf. lige så begejstret som f. e. Liebich s. 20 for Sigenerens.
— Goldschmidt siger i hederejsen s. 196 om Kristian Adamsen (1866),
Tater-Lenes broder, at han så ud som en Sigener.
Når Kohl Reisen in Dänem und den Herzogth. Schlesw. und Holst.
(1846) 1, 98 f. (den danske oversættelse 1, 83 f.) levende udmaler,
hvorledes han i Sydslesvig (Ornum) har været sammen med folk af det ægte
Sigenerpræg: „brune ansigter, mørkt ravnehår, fyrige öjne [sml. ov. for s.
257 anm. 81 slutn.], elfenbens tænder, vilde sæder", så kunde tingen i sig
selv gærne forholde sig rigtig; men min tillid til denne vidt berejste
turist svækkes rigtignok bl. a. ved den lettroenhed, hvormed han vil have
ladet sig binde på ærmet, at der i Sæland fandtes en landsby, som
Sigenere tidligere havde bebot, og hvis indbyggere endnu sa?rtegnede
sig ved deres „slette karakter og liderlige levned".
97. På jødisk afkom passer signalementet ikke, — allermindst hvis
man gik ud fra den teori, at ,jødernes hudfarve (selv bortset fra
ind-sprængningen af fremmed blod) er tilböjelig til at smelte sammen med
det folks, blandt hvilke de har bot i tilstrækkelig lang tid" (Prichard i
Schouws Dansk tidsskrift 3, 75; jf. dog Rosen s. 533 ff.).
98. Til slægtsmærke for oprindelige Sigenere tor man naturligvis
ikke bruge den lette, svævende gang, man ofte, i modsætning til
bøndernes slæbende, hører tillagt natmandsfolkene (sml. udtrykket „småtråve"
i Goldschmidts heder. s. 194). Ikke heller bar jeg afBorrows glimrende
beskrivelse (1, 307) af den spanske Gitanos stirrende öjekast ladet mig
lokke til i Dorphs professor at se en „ægte Sigener" på grund af lians
høgeblik, der beundredes af St. Blicher; se hos Dorph 1837 s. 4 og i
Samlede noveller (1833) 1, 250 f . hvor han taler om hans „små öjne, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
