Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 1ste aargang. 1877 / 2 (1877) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

næsten, Raadfartens Maal blev altfor snart
naaet.

Før vi nu imidlertid begiver os ind i
selve Fjeldets Skjød, ville vi se lidt paa
Omgivelserne. Vi lande paa Sydsiden af det
nævnte i Havet udstikkende Fjeld, Dolsteinen
kaldet, paa den samme Side, hvor ogsaa
Hulen er. Dolsteinen, (Fig. 1) er omtrent
600’ høi og staar ved en Kløft isoleret fra
den største af de to Fjeldrygge, som stryge
tvers over Øen.

Fig. 1. Dolsteinen need fra Syd.

Dette Fjeld er rigtig, hvad man kalder
en Eg. langstrakt, smalt ovenpaa og steilt
til begge Sider, saaledes som man oogsaa kan
se af Tversnittet (Fig. 2). Det har sin
Længderetning i øst-vestlig Retning: med N
skraaner det brat af mod Sjøen: paa Sydsiden
derimod danner det en i sin øvre Halvpart
fuldkommenlodret, i sin nedre Del mindre steil
Væg, der falder af mod en Strand, hvorfra
nogle mindre Fjellknauser rager op. (Se
fremdeles Fig. 2). Bjergarten er
granitlignende Gneis.

Fig. 2. Tversnit af Dolsteinen.

Noget, der straks falder
i Oincnc. er de Tusinder af
Sprækker. Af disse erc de
mest karakteristiske ordnede
pnn un eiendommelig Mande;
de stan nemlig, som man kan
sc pnn Fig. 1, lodrette og
stryge, i paafaldende Grad
indbyrdes parallele og
ret-løbende, paa tvere af
Fjeldets Længderetning.
Den-indbyrdes Afstand cr i
Almindelighed et Kvarter eller
mindre.

Foruden Sprækkerne cr
der noget andet at lægge
Mærke til, nemlig steile
Kløfter, som fure Fjeldet: af
disse cr der fornemlig tre
«.I ir. Syi. betydeligere. Nedenfor lig-

ger tre Ure af
skarpkan-»■*. *. tede Stene, som i Tidernes

Løb erc løsnede fra Fjeldsiden
og faldne ned. Da denne
Udramlen fomemlig har
fundet Sted langs Kløfterne, erc
Urene Mevne kegleformede,
saaledes at de ere bredest
ved Foden og gaa sammen
i en Spids oventil hver i sin
Kløft. Disse tre Kløfter secs
paa Hg. 1. Ved den
midterste. der, hvor dc to F’uglo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>