- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 1ste aargang. 1877 /
3

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3

flyve, ser man den nedefor liggende Ur: ved
de to andre skjules de tilhørende Ure af
fremspringende Ejeid paa Grund af
Betragterens Standpunkt.

Endnu cn Ting ville vi i Forbigaaeude
lægge Mærke til, uagtet det ikke netop
aldeles direkte vedkommer Hulen, og det er
den eiendommelige Mnade, hvorpaa Sjøen
har urbeidet paa Dolstcinfjcldcts Fod. Ellers
er i Almindelighed Bcrg, der i Tidernes Lob
har staaet udsat for ydre Paavirkningcr,
ihvorvel rut dog i det større taget
nogenledes jævnt. Iler derimod bestaar
Fjeld-overfladen nede ved Sjoen af en Utallighed
opstaaeude, indtil mindst et Par Tommer
høic, Kanter og Tagger. — Kommer man nu
hid ved Fjrcretid, da ser man, at den
nederste Rand af Klipperne, soui du rager op over
Vandet, er glattet og tilrundet, som i
Almindelighed Fjeld, der beskylles af Sjøen,
og at det furst er høiere oppe, at Fjeldet bur
det omtalte særegne Udseende, der, hvor
kun hu i Flod nuar, og endnu længere oppe,
hvor Klipperne fremdeles ere nøgne, fordi
de idelig overdynkes af Sjødrevet, naar
Vinden staar mod Kysten. Fjernere fra Sjøen
og paa Steder, der ligge mere i Ly, har
heldet derimod større Lighed med almindelig
forvittret Berg. Grunden til den omtalte
stærke Forvittring er sandsynligvis den, nt.
Klipperne stadig, med korte Mellemrum, snart
ere vaade og snart tørre, eftersom Sjodrevet
regner ned over dem, eller Vind og Sol
turrer dom; umaske kemiske Indvirkninger
og-sna spiller ou Rolle, idet Saltet udskilles
ved Vandets Fordumpning. Hvor ikke selve
det fustc Fjeld umiddelbart bcskyllcs af
Sjuen, strækker sig her langs Sydsiden nf
Dolsteinsfjcldet en Fjære, hvis afrundede
Stene bestaa af Stedets Bergart. Den er
duunet derved, at en Del af de fra Fjeldet
uedramlede Stene har rullet saa langt, ut de
ere komne indenfor Havets Yirkeomraade.
Bølgeslaget har saa tumlet med dem og
oplagt dem til en Bræm langs Fjeldsiden. —

Skulde Landet her engang i Fremtiden hæve
sig. vilde denne Fjære og, hvor den slipper
op, den omtalte Grændse mellem det nf
Forvitringen stærk pnavirkede taggede og det
afglottede Fjeld mærke Havets nuværende
Stand.

Da jeg begyndte at nærme mig
Dolstei-nen speidede jeg flittig efter, om jeg ikke
skulde se noget til Hulens Munding; men
alt forgjæves. Sagen er nemlig den, at man
ikke mærker noget til Hulen, fur man er
aldeles indpna den. Da jeg nu imidlertid
var landet, klattrede jeg veiledet af mine to
Rorsfolk op ad den midterste af de omtalte
tre kegleformede Ure. Lidt efter lidt omgaves
jeg paa begge Sider af Fjeld, indtil dette
omsider sluttede sig sammen til cn formelig
Kluft med fast Berg paa tre Kanter.
Væggene til Høirc og Venstre ere lodrette, den
tredie bagerste endog udoverludcnde. Fra
det øverste af Uren 215* o. IL bærer det
lidt nedover, saa kommer en liden Flade
belagt med tur smulrende Gjodsel efter
Kvæget, som her pleier at søge Ly under det
overhængende Fjeld. Inderst i Kløften, i
Krogen til Høire, aabner sig Hulens lave og
trange Indgang. Fig. 3.

Da jeg var kommen saa langt med mine
to Mænd, begyndte nok disse nt tabe Noget
af Lysten paa Huleunriexsøgelsen. „Hu, her
er mørkt Gut!“ raabte den ene og kastede
en stor Sten indigjennem, saa Gjenlyden klang
fra Hvælvingen. Imidlertid, vi var her nu
engang og tik tage fat. For at forstaa
Beskrivelsen i det Følgende, henvises til
Tver-snittene og Grundplanet Fig. *1. Man ser
at Hulen danner et i Forhold til sin Længde
smalt og meget hoit Rum. Bunden
skrus-ner først nedover til noget indenfor Midten
og saa atter opover. Taget hæver sig fra
Mundingen grudevis cn Smule opover.

Da vi, halvt glidende, halvt gaaeudo,
vare kommen et Stykke nedover den stcile
Bakke indenfor Aabningen, tog Bundens
Beskaffenhed til at blive mindre behagelig.

1*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1877/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free