Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
centralt over Solskiven. Ved nærmere
Undersøgelse viste det sig imidlertid, at man nu
ikke paa flere Aar kan vente nogen saadan
Passage; det er muligt, at Planeten kan
komme til at streife lidt ind paa Solskiven
i Slutningen nf Marts 1877, men hvis ikke,
kan man ikke vente at se »len før i April
1885 eller muligens i Oktober 1882.
Den franske Astronom Janssen agter i
Mellemtiden at søge efter den udenfor
Solskiven, hvad der naturligvis er forbundet
med store Vanskeligheder, da den med de
af Le Verrier forudsatte Omløbsteder ikke
kan komme mere end i det høieste 10—11
Grader fra Solen.
Lidt om de Fluer, der plage vore
Husdyr.
Af Conscnntor Schneider.
Der gives- en Klasse af Dyr, forøvrigt
henhørende til Dyrerigets forskjelligste
Grupper, som paa Grund af deres eiendommelige
Levevis har tiltrukket sig megen og fortjent
Opmærksomhed. Man har kaldet dem
-Snyltere*, „Parasiter.1* Med det sidste Ord, som
direkte oversat betyder Medspisere, betegnede
de gamle Grækere og Romere den slags
Tobenede, som vi i daglig Tale kalde
„Snylte-gjæster**. Siden er Benævnelsen i
Naturhistorien overført paa alle Væsener, saavel
Planter som Dyr, der tilbringe, ialfald en stor
Del af sit Liv, paa den besynderlige Maade,
hvoraf vi her skulle meddele nogle Træk.
Snylterne spise paa Andres Bekostning,
dog ei som bndne Gjæster, tvertimod, den
arme Vært. der bar været sr.a uheldig at
fan dette uvelkomne Desøg, gjør som oftest
de mest fortvivlede Anstrengelser, anvender
al sin Klogt og udvikler alle sine legemlige
Færdigheder forat blive Piogcaandcrnc kvit,
dog forgjæves. I)c til sin Bestemmelse med
mange Fuldkommenheder udrustede Parasi-
ter slippe ikke sit faste Tag, og Værten enten
dør i den ulige Kamp, eller, hvad der oftest
er Tilfældet, han bjerger vistnok Livet men
bærer for Fremtiden en Byrde, der bereder
ham en kvalfuld Tilværelse og suger hans
bedste Kraft.
Den lette Svale, der tilbringer største
Parten nf sit Liv i Luften, bærer forskjellige
brydsomme Snyltedyr med sig, Hvalen, der
pilsnart gjennemskjærer Bølgerne med sin
plumpe Krop, undgaar ikke de væmmelige
„Hvalfiskelus", der bore sig ind i dens
Legeme og foraarsage ulidelige Pinsler.
Forgjæves styrte Kjørene afsted snøftende med
opspilede Næsebor og Halen iveiret fornt
undgnn Bremsen; den letvinte lille Fiende
følger stadigt efter og fæster paa Dyrenes
Hud sine Æg, Spiren til langvarige Kvaler.
Den kolde Blæst fra Snebræerne skræmmer
ikke Renbremsen, der med sin lodne Krop
trodser Veirligcts Omvcxlingcr. Muslingen
paa Havets Bund, Sommerfuglens Larve, der
har boret sig dybt ind i Træet, Kjølmarken
i Jorden, kort sagt Ingen, hverken stor eller
liden, kan undgnn disse smau Fiender, der
gjøre saa bedrøvelige Skoar i en kanske
ellers sorgfri Tilværelse. Ikke heller
Mennesket, „Skabningens Herre", gaar fri;
lykkeligvisere de simple Forholdsregler, som
Sundheden og et almindeligt Velbefindende kræve,
som oftest tilstrækkelige til at befri os for
de fleste af de kosmopolitiske Parasiter, der
i Almindelighed ere ret betegnede for de
uriviliscrede Folkeslags Standpunkt.
Vi skulle ikke her nærmere indlade os
paa at udvikle den store og indgribende
Betydning, som Snyltedyrene have i Naturen,
ikke heller er det vor Agt at omtale alle
Parasiter; Stoffet er uudtømmeligt og
Studiet nf disse Dyr mere end nok for en Mands
Gjerning. Ved at fremdrage nogle Træk af
en Del Fluers Lcvcniamlo og mærkelige
Udviklingshistorie, have vi ønsket at henlede
Tanken lidt mere paa den store Dyrklnsse,
vi kalde Insekter, der frembyde saa mange
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
