Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
intcrrcssantc Sider, og som hos os, i
Sammenligning med, hvorledes Forholdet er i de
øvrige europæiske Lande, kun lidet blive
paaagtede, hvorfor her ogsaa Forestillingen
om disse Dyr ofte er hoist besynderlig og
mangelfuld. Mange kjende „Spret", der
tindesi stillestaaeude Vand, men liYormaugc vide,
at der af dein fremkommer de senere pau
Sommeren saa besværlige Myg? Spørg, hvor
„Tordivelen- kommer fra, eller hvoraf
„Spyfluen* er opstaaet; man ved det rimeligvis
ikke. Hvor ofte horer man ikke Mennesker,
der «log gjøre Fordring paa Dannelse og
Kundskab, med Bestemthed paastaa, at de
smaa Fluer ere, Unger af de store; som om
Katten var Tigerens I nge eller Nisen den
store Hvals. De ere ikke saa mange, som
vide, at Kaalormen, man træder paa,
udvikler sig til den prægtigt, farvede Sommerfugl,
at Honning og Voks er et Produkt, af den
flittige Bie, at den smukke rode Farve, af
do fleste kjendt under Navn af „Cochenille",
hvoraf „Karmin*- erholdes, er de torrede
Hunner nf et lidot rodt Insekt, der lever paa
Koktusplanten i Mexico: at Schcllakkct er
en Hnrpix, der fremkommer vod, at en
„Skjoldlus*- stikker visse Figentrær? I)ct er netop
ved Studiet uf de saakaldtc lavorc Dyr, at
Physiologicn, Læren om de forskjellige
Organers Virksomhed, har naactsinc store
Resultater, idet man fra Forholdet hos de mindre
udviklede, hvor de forskjellige Dele og deres
Betydning ligger klarere for Dagen, har
kunnet udlede de tilsvarende Deles Bestemmelse
og Virksomhed hos de med mere fuldkomne
Redskaber udstyrede liniere Væsener. Intet
Dyr er saa lidet og ubetydeligt, at det jo
fortjener en nærmere Undersøgelse; det
udfylder en bestemt Plads og virker mod et
bestemt Maal, vel udrustet med Midler og
Redskaber, hvis Betydning det bør være vor
Opgave at udforske.
F.n stor Del af de Insekter, der snylte
paa, eller paa anden Afaade besvære
Pattedyrene, tilhore den overordentlig artrige
Insektorden, som uinu kalder Fluer,
„Tovingede", fordi deres fornemste Kjendemærke
er de to. som oftest glasklarc, Vinger,
hvorved de straks med Lethed adskilles fra
Ilvcp-scr og Bier, der alle have fire Vinger, og
med hvilke mange Huer har en stor ydre
Lighed. Alunden er kun indrettet for
fly-deude Næring, en saakaldet „Sugemund*, dels
blød, dels haard og stikkende hos dem, der
ernære sig af Blod, og som altsaa forst mua
gjennembore Dyrenes Hud forat komme til
sin Føde. Mange Fluer tage dog ingen
Næring til sig i sin Tilstand som fuldkomne
Insekter, og hos dem vil man da oftest finde
Alunddelenc saa lidet udviklede, nt de paa
ingen Maade kunne tjene som Æderedskaber.
Ørnene ere meget store og indtage hos
Hannerne ofte næsten hele Hovedet. Fødderne ere
hos mange meget, lange, tynde og skrøbelige,
hos andre korte og stærke, hos de fleste kun
skikkede til Gang. Deres Larver ere
fod-løse og nære sig saavel af dyrisk Fode som
Plantefodc; Larvernes Opholdssted er yderst
forskjclligt, i Vand, Gjødning, Aadsler, i
Planternes forskjellige Dele, i andre Dyrs, især
Insekters, Legemer eller frit i Luften som
Rovdyr, saaledes mange, der ernære sig af
Bladlus.
Antallet af Fluer er overmande stort;
saaledes kjender man i de 3 skandinaviske
Riger henved 1000 Arter, hvoraf 1853 ere
fundne i Norge. De forekomme over den
hele Jord, selv paa Spitsbergen har man
fundet flere, og trods deres fine Bygning,
mod-staa de Kulden godt: man vil ikke sjelden
om Sommeren se dem krybe paa Snebrreerne,
undertiden endog oiu Vinteren, naar Veiret
er mildt.
Vi skulle først i Korthed omtale nogle
Fluer, der ikke egentlig ere Snyltere men
flytte fra Dyr til Dyr eftersom Hungeren
driver dem. og hvis Larver vel alle nærmest
ernære sigaf forrnadnede Plantestoffer.
Enhver kjender de besværlige Myg, der i de
varme Lande og kanske endnu mere i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
