Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
sfitrsU Holger, som Solen giver fra sig, ere
de morke Holger, og disse besidde netop
den allerstorste Varmeovne.
En almindelig Solstraale indeholder
Bolger af begge Slags; men man kan sigte denne
Straale saaledes, at man udelukker alt Lys
og lader al mork Varme uden Hindring
passere. Vi kjende virkelig Stoffe, som, om
man knn sige saa, uagtet de crc fuldstændig
ugjcnnemsigtigc for de lyse Holger, dog crc
næsten aldeles gjcnncmsigtigc for de mørke.
Paa den anden Side kan man næsten
fuldstændig udestænge dc Holger, der crc blot
og bart varmende og lade alene dc lysende
passere frit igjennem. Denne sidste Adskillelse
er dog ikke saa fuldstændig som den første.
Lader os antage, at vi for det første
udestænge de varmefrembriugende Holger og kun
lade dc mindste, de lysende, passere. Disse
kunne samles ved Hjælp afpassende Lindser
og rettes mod et Kar med Vand, uden at der
sker nogen mærkbar Opvartning. Men lad
os nu holde Lysbølgerne vække og paa samme
Maade samle dc store varmefrembringende
Holger; de faa Vandet i Kog næsten i et
Øieblik.
Disse store morke Holger spille
naturligvis en vigtig Kolle ved Fordunstningen.
Nanr de trænge ned i Havene, Søerne og
Floderne standses de i Nærheden af Vandets
Overflade og hæver Temperaturen der, saa
Fordunstning finder Sted; paa samme Tid
trængo Lysbolgerne ned til store Dyb uden
i uogen mærkbar Grad at opvarme de
Vandlag, som dc passere. Saaledes frembringes
Fordunstningen ikke alene af Solens Ild mon
endog af et særskilt Element af denne Ild,
hvis Tilværelse I sandsynligvis ikke engang
anede.
Disse Solens store mørke Bølger, saavel
som dc Varmebølger, som de varme, ikke
lysende, Legemer frembringe betegnes ofte
med Navnet mork eller usynlig Varme.
For At hevuo doi »agte udfnrte Tyndall »rit den
nævnte Lcilighctl Hero Expcrimenter. Han gjorde Va-
ndnet mørkt og lod en Stranle fra et «-lrkirink Lya falde
ind mod et konkavt Speil. Straalcn* Vci gjenoem
Lnf-1 ten »aaes tydeligt, da den oplyste det otntv&’vcndc Stov
i Efter Rcflektioncn fra Speilot. »amlcdes den I en Kegle
til et enkelt »tterk oplyat Punkt. Brøndpunktet. Den
»tnrke Hede her kunde pnaviaes med cl Thcrmotncter.
I Stillede hau nu I Straalcn» Vci en ugjcnnrintigtig
Jod-I oplotning, foravalidt Straalcn for Oineno bag denne, men
i Brøndpunktet *trg Tbemomctcret »om for; Straalcn*
mørke Varme fortsatte nltsaa sin Vci uhindret gjennom
Jodopliunlngca. Erstattede lian nu denne med cu
vand-. klar Alunoploming, fandt det omvendte Sted; i Brønd
punktet »nmlrdex ni en o T.ya men tna godt aom ingen
Varme. I dette Tilføldo havde han nltsaa Lya uden
Varme, ligesom I forvganende Varme uden Lys. — lian
sluttede Foredraget saaledes:
Visse Forfattere synes at betragte
Naturvidenskaben som en blot Ophobning al
Kjcndsgjerninger og tvivle som Følge derai
paa dens Virkning til at udvikle
Tænkningen. Men det, vi nu have beskjeftiget os
med, er altsammen fremkommet ved
Fornuft-slutninger, støttet rigtignok paa en soliti
Grundvold af iagttagelser og Forsøg.
Naturvidenskabens Fremskridt.
Gammelt Foder. Det er ofte fortalt,
at der i Sibirien har levet Næsehorn og en
Elefant med langhaaret Pels, Mammut ; min
dre bekjendt turde det kanske være. at mon
i Hulningerne af disse Dyrs Tænder ondertiden
finder Planterester, Levninger af det sidst
spiste Foder. Allerede for adskillige Aar
tilbage bar man havt Opmærksomheden
henvendt herpan, og nu ganske nylig har
Schmal-hausen i cn Afhandling indleveret til
Pctcrs-burger-Akademiet paany behandlet denne
Sag. Han undersøgte mikroskopisk en
mørkebrun Masse, der var taget ud af
Hulningerne i Tænderne paa et Næsehorn opstillet
i Irkutsk-MusceL At Massen virkelig var
Foder fremgik klarligen af dens
sønderkna-sede Beskaffenhed; det som viste en tydelig
Struktur, var kun de træagtige og hudagtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
