- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 1ste aargang. 1877 /
14

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

M

forraad vokito, koin inan efter mango Ting.
som kun lode sig forklare, naar man antog
at Lysct frembragte», ikkc af »roaa
Legemer, der for gjcnncm Kummct. men ved
Stodel af »maa I!elgtr% der slogo ind mod Betina.

Dyp Fingeren i en Skaal med Vand. og
ryst den nurtigt ogamaat. Fra Stedet, hvor
Bevægelsen forcgaar, udgoar der smaa
Skvalp-ninger, der forplantea hen over Vandet og
støde mod Skaalens Vægge. I delte
Tilfælde er Fingeren, der rystes, Aarsagcn til
Bevægelsen; Vandet det Stof, som
forplanter Bevægelsen, endelig modtage Skaolcns
Vægge Siddel nf Sinaabolgcriie.

Hanske pan samme Maude er efter
The-orien for Lysbulgcr Aarsagcn til Bevægelsen
en Dirren nf Atomerne. del vil sige del
lysende Legemes mindste Smamlclc; Stoftet,
gjennem hvilket denne Bevægelse forplantes,
er et Legeme, Elboret), som man tænker sig
existerer overall i Verdensrummet snnlcdcs
ogsaa i Øicu Vadskor; Betina modtager nu
dc pan hinanden følgende Stod af Bolgcrne.
og disse. Stod er det, man tilskriver Lyafor*
ncmniclton.

Del cr kun Formodninger, vi her have
at gjoro med. Vi have aldrig seet et
lysende lægernes Atomer og heller ikke disse
Atomers Bevægelser. Vi bave aldrig seet
Jet Stof, som forplanter disse Bevægelser
og heller ikko Bolgcino i dette Stof.
Hvorledes ere vi da koruno til vor Aosktielicr?

For at cn saadan Opfatning kar.de fæste
Bod i Mcnncakcaandcn, var det nu lvcnJigt,
at denne forst underviste« og forberedtes
ved at studere og beregne Bølgcbcvægelier
af almindelig Slags. Man ronatte kjer.de
•len Maadc, hvorpaa Bølger i Vgdskcr og
I Luft opstade Og forplantede1«. Udrustet
med disse Kundskaber formanede Forstanden
at gribe Samraenligniogspunktcrcc mellem
Lyseta og Bølgernes Virksomhed.

M.in bemærkede da en stor Mængde
optiske Fcnomcuer, aom lude sig forklare paa
den mest fuldstændige og tilfredsstillende

Maadc ved Hølgethcorien, og som man ikke
kunde forstås efter nogen anden. Det er,
fordi den er istand til at forklare alle
Lys-fenome nerne. at Bolgetheorien nu antages af
samtlige Videnskabsmand.

I-ad mig her faa Lov til at gjore en
Sammenligning. Vi tro. at de tilhugne
Flin-tcredxkaber, som mm i den senere Tid har
fundet i saa stort Antal i Knglaml og i
andre Lande, ere blcvne tilhugne af Mennesker.
Ligeledes tro vi, nt Kgvptens Pyramider ere
byggede nf Mennesker, thi Erfaringen lærer
os, nt blot Mennesker kunne bearbeide disse
Flintestene og opforc saadanne Pyramider.
Pna samme Maadc bringe Lysfenomenernc
os til nt tro, nt der gives Lysbolger, thi,
snavidt vi vide, vilde ingen anden A ars ag
lmve kunnet frembringe disse Fenomener.

VarmcboUjcr, Smilede* er «In, fremstillet
ganske i sin Almindelighed, den Opfatning,
efter hvilken Lyset betragtes som
Bølgebevægelse og dc (»rumle, hvorpaa »len er slottet.
Men vi man gaa videre og folgc denne
Opfatning i nogle af dens Enkeltheder. Vi liavc
alle Mel Bolger 1 Vsdskcr. og vi vide, at
dc ikke alle cre lige More: dc afvige
indbyrdes bande i Længde og lloide. Dersom
man nu fortæller os. nt bolens Atomer
saa-vel som de i de allerfleste andre lægenier,
bevæge sig med forskjellig Hurtighed og
frembringe Holger af forskjellig Størrelse,
ruin vil vor Erfaring angaaende Væ dskeholger
gjore. at \i kunne danne os en temmelig
tydelig Ide om den Mening, som man tnaa
tillægge disse Ord

Som allerede nævnt, vi have aldrig seet
Lydbølgerne, men efter deres Virkninger kunne
vi slutte os til deres Stilling og deres
Størrelse. Det cr paa denne Maa le. at mau har
kunnet bestemme Længden; den kan variere

fm 30,000 60,000 Sf Jomme-

Men foruden «lenrie Slags Bølger, som
frembringe Lyset, udsender Solen uden Ophør
cn Mængde Holger, ,<om ikk< gie« Lys. De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1877/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free