- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 1ste aargang. 1877 /
18

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kjempetræct cr fundet den 25do
Octo-ber 1S2G pan Sierra nevadn i Californien,
omtrent ved den 3$te Breddegrad og paa
cri Iloidc af omkring 5000 Fod over Havet,
af David Douglas*). Efter de
forhannden-værende Oplysninger synes det dog ikke
rimeligt, at nmn bar faact Fro af dette Træ
til Europa (England) for 1850 eller manske
endog lidt senere. Træet blev forst
beskrevet af Professor Lindley i London under
Navn af Wdlingtonia giganten; men Følgen
heraf blev. at der opstod cn Strid mellem
Lindley og de amerikanske Botanikere, «ler
mente at have fuld Ret til at opkalde ct
amerikansk Træ, som endog var det største
man dengang kjendte •*). efter Amerikas stør-

•) Darid Do ugl ni er fadt 1793 1 Nærheden af Perib
i Scotlond. Pan sino Rciicr i det vestlige
>*ord-Ainerika, uhw i Oregon og Californien, liur lian
fundet en Mwngde ny Arter af Trioer, Hinke og
Prydplanter, brom/ Størrtrdrlm nu dyrke* i Amerikas
og Europa» Harer. H»n bier opdraget til Oartr.tr
ag i dette Pair rirte han snart faa megen Dygtighed,
at ban IBM nf Haredyrkningsicblcnbet i London lik
Reisepenge, for nt undersøge Klippcbjcrgrne,
Citli-fornien og forne ml ig Egnene om Columbia Floden.
I Anret 1810» rclfte boa til Hudfonbay, roen rendte
dr« folgen le Aar tilbage til Californien. Ved
Orer-»nftrrngebe og danrlig Lcremoade i de tildel«
m»n-nrikrtotnmr Egnt, bror lun ferdede«, baTde ban»
Helbred lidt meget «g 18.13 hritrmtc bnn »ig
derfor til at rciso til Sundwlohauurr.r. Men netop som
Skibet rar nfgaact, strandede dette; Dougln* mi»tede
saalnde* allo »Sne rige Samlinger og reddedr kun
I.iret. Senere kora han dog ttl Sandwichenerne,
hvor han opholdt sig i bragte Tid, indtil han 1S3S
paa Den Hawaii faldt ned » «o Ørube, »om rar
indrettet til nt fango vilde Ilyr og bier her pan en
ynkelig Maade drrobt.

•*) Do aaa kaldte G’ummitraer i AuitnUlcn (Kucalyptu*
globulu« i Tannanift og Eucalyptu» amvgdulina i
Victoria Load] skulle, efter de nyeste Tidender, naa
rn Ilo ide af 100—ISO Fod. Af den ridittuernte
Art har maa fundet Stammer, »om holde SO Fod i
Omfang. Træet or meget hanrdt og vel i kikket til
mange tcdiniiko Oicrned. I Nord Afrika Og de til
Middelbaret gnuudseudo Lunde af Syd Europa
tri-rr* diam Truer godt og voxe moget hurtigt. Endog
red Itreddornc af l.ngo maggiorr har jeg seet Truer,

sto Muml, og de kaldte derfor Træet
Hv/.v-hingtonia gigantca. Herimod havde der vist
heller ikke været noget at indvende, dersom
Træet var blevet opdaget af en Amerikaner.
Da Træet af de Indfødte i Californien
kaldes Scquoin, blev dot af on udenfor denne
Strid stenende europæisk Botaniker
forc-slaaet, nt. dets systematiske Navn skulde være
Scquoh gigantca, og snalcdcs har det
efter-haanden faaet flere Navne, som det her ikke
kan være nødvendigt nt omtale, da det,
inlt-fald i Europa, nu brugelige Navn er
Wd-Iingtonia gigantca.

Wdlingtonia hører til den store Gruppe,
som man kalder Bartræer. Frugten cr cn
Kongle, som gjerne har cn Længde af 2 og
ct Tvcrmaal af 1J—1$ Tomme; men
Bladene. som ere meget korte, ligne mere Skjel
end Naale. Frøet spirer som oftest med •!
men stundom ogsaa med 8—G Grobladc.
Grenene erc lidt hængende, og paa større
Træer indtager Kronen gjerne kun omtrent
en Trediedel af Stammens Høide. Barken,
der har en kanelbrun Farve, kan blive
indtil 18 Tommer tyk, og Træet, der er
brunrødt. er temmelig løst og let; bande med
Heusyu til Farve og Fasthed ligner det noget
Træet af den virginske Ener (Jumperns
vir-giniana), som bruges til Blyanter.

I Førstningen troede man, at det eneste
Voxested for dette Træ var der, hvor det
blev opdaget af Douglas; men i Løbet nf de
sidste tyve Aar cr det fundet paa tiere
Steder i Californien, paa den vestlige Skranning
af Sierra nevada, mellem 30—38* og paa cn
Høide af 5—7000 Fod over Havet Træet
danner dog her aldrig sammenhengende Skove,
men findes temmelig almindeligt spredt
mellem de andre Skovtræer. 1 den senere Tid
har man opdaget, at Brunkullag baade i
Californien og England ere dannede af forskjel-

som i flere Aur havde ioul 0 7 Fod i Uoido
»årlig. Enkelte Arter af dtuiio Slægt skulle endog
kunne holde rig i det sydlige England.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1877/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free