Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
lige Arter af Slægten Wellingtonia, hvilket
han godtgjøres ved meget vel vcdligchohltc
Kongler og Barkviste.
Fra fuldkommen paalidelige Kilder ved
man nu, at det ikke horer til Sjeldonhedcrnc
at finde Træer, som have en iløido af 300
Fod, med Stammer, der i fire Fods Afstand
fra Jorden holde 20—25 Fod i Tvcrmaal. Paa
det Sted, hvor Douglas forst fandt
Wellingtonia, have do storste Træer faact særskilte
Navne, f. Ex. Miners Cabin, Old Bachelor,
Husband and Wife, Unclo Toms Cabin, Big
Tree &c. Det sidstnævnte Træ havde en
Høide nf 3C0 Fod og noglo Fod ovor
Grunden et Tvermaal af 32 Fod. Fem Mand
ar-bcidcdc i 25 Dage med at fcldc dette Træ,
og da Stubben senere blev jevnet, dannede
den eu Flade, hvorpaa IC Par godt kunde
danse. For nogle Aar siden blev der fundet
et Træ, som ved Grunden havde ct Omfang
af 112 Fod, men hvis Stamme var knekket
i cn Høide af 300 Fod. Paa Brudstedet
havde Stammen et Tvermaal af 18 Fod, og
efter den almindelige Maude, hvorpaa disse
Træers Stammer efterhaanrien aftage i
Tykkelse, blev det udregnet, at Træet umatte
have havt en 11 oide af omtrent 450 Fod.
For iniiii endnu havde undersøgt disse
Kjein-petræers Alder, troede man at kunne sætte
denne til omkring 3000 Aar; men da
efterhaanden flere Træer bleve foldede, og man
saaledes fik Ledighed til at tælle
Aarrin-gene, viste det sig, at selv de storste Træer
neppe ere over 12—1000 Aar gamle.
I de sidste 20 Aar eller maaske lidt
mere har inan dyrket Wellingtonia i Europa,
især i England, hvor den nu er temmelig
almindelig; man har saaledes havt Loilighcd
til at erfare. at den voxer meget hurtigt.
Et af de storste Træer findes i Essex: det
er omtrent tyve Aar gammelt og hor nu cn
Hoide af 40 Fod. Stammen holder 8} Kod
i Omfang og Kronen 40 Fo*d i Tvermaal.
I Sverige har man provet Wellingtonia,
der synes at trives ret godt i de sylige Pro-
vindser. 1 Goteborg (57° 42’ X. B.) findes
et Træ, der hlcv plantet 1860, og som 1874
havde en Hoide af 12 Fod. Ogsaa i Norge
er dette Træ provet paa tiere Steder ved
Syd- og Vestkysten indtil Sogndal, ved den
nordre Bred af Sognefjord (61° 17’ N. B.),
og dette er, saavidt mig bekjendt, det
nordligste Stod i Verden, hvor det har vist sig,
at Wellingtonia holder sig paa aaben Mark.
Den har i Hero Aar holdt sig godt baade i
Christi&nssand (58° 8’) og Stavanger (58° 58*),
og paa sidstnævnte Sted findes ot Træ, der
i December 1875 hav.lc en Hoide af 11 Fod
og som i dc sidste fire Aar i Gjcnncmsnit
har voxet 15 Tommer aarlig i Hoide. 1 den
botaniske Have ved Christiania har jeg i
flere Aar gjort Prøver med Wellingtonia: i
almindelige Sncvintore holder den sig
nogenlunde godt, men i stærk Barfrost eller
vex-Icndo Vintcrvcir lider den snu meget, at det
ikke kan tilrnades at plante den her.
Lidt om de Fluer, der plage vore
Husdyr.
At Conicmitor Scbuoidcr.
(Slutning).
Om Sommeren vil man ofte paa Heste,
og kanske endnu hyppigere paa Kjor,
bemærke nogle flade brune Fluer, hos os vol
kjendte under Navnet »Hestefluer*4
(Ilippo-boscu optina), afbildet som Fig. 1 paa vor
Tegning (den hosstaaende Streg angiver den
naturlige Storrelse). Hesteriuen er omtrent
3 Linier lang, glindsende brun, Brystet
hvid-flækket. Bencuc, der cre rustgule med brune
Kingc, holdes bestandig udspærrede, og Dyret
hviler saaledes med Legemets hele
Under-flade paa deu Gjenstand, del bevæger sig
paa. Disse Fluer krybe meget hurtigt, tage
sjelden og ugjerne til Vingerne og flyve kun
kort men meget raskt. Dc opholde sig
mellem Dyrenes Bagben og paa de tyndt
be-lumrede Steder, hvor dc holde sig fast ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
