Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
besværligt Snyltedyr paa Faarene. Den er
rustgul med ensfarvet brun Bagkrop, uden
Spor af Vinger men desuagtet særdeles
hurtig i sine Bevægelser. Disse ubehagelige
Dyr opholde sig mellem Ulden paa Faarene,
ofte i stor Mængde, og blive saare
besværlige. At holde; Faareue rene ved ofte at
vaske og klippe dem er vel det bedste
Middel til at holde L’toiet borte; har
Fanre-lusene forst faaet, Indpas, ere de ikke lette
at fordrive. Som venteligt er. har man
fore-slaaet og anvendt mange Midler; saaledes
at vaske dem i Saltvand, i et Afkog af
Tobaksblade, eller ved at indgnide dem med
Terpentin; forskjellige Salver, hvori Kviksølv
og Terpentin spille Hovedrollen, have ogsaa
været anvendte med Held.
Mange af mine Læsere have kanske liurt
tale om de saakaldte „Bremser"*), et
cien-dommeligt Slags store, stærkt haarede Fluer,
hvis Larver alle ere brydsomme Snyltedyr
paa forskjellige Pattedyr, medens det
fuldkomne Insekt er ganske uskadeligt ja tager
ikke engang Næring til sig, da Munden er
lukket, og kun 2—3 sinaa Forhøininger
antyde det. Sted, hvor den ellers pleier at sidde.
Brcmserne findes i mange Arter over næsten
den hele Jord, Hesten, Koen, Faaret,
Kamelen, Antiloperne angribes af dem, selv Haren
og Hyænen gaa ikke fri, og medens enkelte
synes bundne til et bestemt Dyr, ere andre
lidet kræsne i sit Valg. saaledes har man
fundet Fnarets Brems i Kamelens Næsebor
og Hestebremsens Larver i en Hyænes Mave!
Vi skal her kun i Korthed omtale nogle af
de mest bekjendte og almindeligste Arter,
der alle forekomme hos os.
Hestebræmsen [Gastnts cqni) er en af
de s terre, omtrent 0 Linier lang, gulbrun,
overalt bedækket med gulgraa llaar, over
Bryststykket gaar ot brunt Baand, Hunnens
Æglæggcrbaand lang, sort og indadbøiet.
*) Nuvm-t Un>ni*F brun** hrw •** ofl* »ilntnjr for hunde
Klitggcr Oj» cjjcntllic« Bremser.
Dette Insekt vil man om Sommeren finde i
Nærheden af Heste, paa hvis Knær og Bryst
Hunnen uformærket anbringer sine Æg. Naar
Larverne udklækkes, frembringe de Kløe, og
Hestene slikke sig selv eller hinanden
indbyrdes paa disse Steder, og Larverne følge
med Spyttet ned i Maven, hvor de hage sig
fast ved 2 hornagtige Kroge omkring
Munden. Her overvintre de, gna senere over i
Tarmkanalen, naar de ere fuldvoxne og
op-naa da en Størrelse af omkring en Tomme.
Nu slippe de Taget og føres ud med
Gjødselen, hvori de i Almindelighed forpuppe sig.
Efter en Maancds Forløb udklækkes Bremsen.
Tidspunktet, da Larverne ere udvoxede,
angives noget forskjelligt, idet hele taget
ere Meningerne om de forskjellige Bremsers
Udvikling temmelig afvigende og mange
Forteeiser endnu meget uklare. En anden Art
anbringer sine Æg paa Hestens Læber eller
Næse, hvorfra Larverne ligeledes gaar over
i Tarmkanalen, en 3dieArts Larver opholde sig
i Svælget paa Heste, Æsler. Hjorte og Gjeder.
Kobræmsen (Ordrus boris) Fig. 4. Larve
og Puppe Fig. 5 og 6, er en i Norge
hyppigt forekommende Art, omtrent 1 Tomme
lang, Brystets Haarbeklædning fortil med
rødgul, bagtil med sort Behaaring,
Bagkroppen paa Midten sort, Spidsen rødgul,
hvorved Fluen faar en stor ydre Lighed med
en Humle. At Kjøreno kjender sin Ficndc
og ved, hvad han fører i sit Skjold, syues
bedst, at fremgaa deraf, at man alene ved
at efterligne Bremsens surrende Lyd kan
faa Dyrene til at styrte afsted som rasende,
og de stakkels Gjætcre bringes om
Sommeren ofte til Fortvivlelse, naar Kreaturene,
forfulgte af siue Plageaander, sprede sig til
alle Kanter og paa ingen Maade kan holdes
samlede. Bremsehuniicn følger med Lethed
den rappeste Tyr, sænker sig af og til og
fæster ct Æg paa Haarene. Larverne
udklækkes snart og bore sig straks ind i Hu len,
hvor der fremkommer cn Svulst, der tilslut
næsten opnaar et Dueægs Størrelse. I denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
