Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Svulst, <lor vistnok for at skaffe Lufttilgnng,
kar cn Åobning udad, forbliver Larven
Vinteren over og har næste Yunr opnnact
moston en Tommes Længde; den er hos vor
Almue kjondt under Navn af „Værre".
Bremsen selv skal enkelto Steder kaldes
„Værre-rtue" eller ,.Kroghumle“. Naar Værren er
udvoksen, trykker den med Bagkroppen paa
den nævnte Aåbning, indtil den har udvidet
sig tilstrækkeligt, falder ned paa Jorden og
forpupper sig her*), foruden at være en
stor Plage for Kjorene. især er Ungkvæget
udsat derfor, fordærver den ogsaa Huden
ved de mange Muller, der ikke fuldstændigt
lukke sig, naar Larverne ere udkrøbne; at
klemme Yærrernc ud itide er vel det eneste
brugbare Middel. Den største af vore
Bremser er Kenbremsen (Ocslr. tarandi). især
hyppig i do arktiske Egne, sydligst
observeret i Rendalen. Larverne leve under
Renens Hud paa samme Maade som
Kobrcin-sens og kaldes af Lapperne „Kurbma",
medens Insektet selv heder-Spetha"; de
aars-gamle Renkalve skulle især være udsatte for
denne Brems, og man siger, at de endog
undertiden sætte Livet til, medens Skindet
bliver ubrugbart paa Grund af de mange
Huller, da en enkelt Ren kan huse indtil 100
Larver. Snasnart derfor Lapperne bemærke
en Svulst, stikke do Hul paa den og trykke
Larven ud, Saaret vokser da snart til, og
Huden bliver uskadt. Neppe noget andet
Dyr synes at have saamangc Gjenvordigheder
at kjæmpe med som Renen. Om Vinteren
er den intet Øieblik sikker for Angreb af
sin Arvefiende Ulven, der lurer paa den
gunstige Leilighcd, da Renhjorden er ubevogtet,
splitter Dyrene ad og udser sig en stolt
Renokse, der jages til den af Mathed styrter om
og bliver et Bytte for den umættelige Røver.
Om Sommeren anfaldcs den af Myg i
Tusindtal, Klægger og Bremser, jages tildøde
*» Puppen er »ort o* mcffot ulig andre Fluepupper.
Idel den. som man nf Teguingen vil *«, har en
uregelmæssig Form -nccslei: som cn Itoimo”.
af de Bosiddendes glupske Hunde, ikke at
tale om de mange Sygdomme, den lider af,
og hvoraf ikke mindre end 11 forskjellige
have været beskrevne: Foruden den
egentlige Rcnbremso bjerasøgos den ogsaa af cn
nærstaaende Art (Oestrus trompe), paa Finsk
^Klnpuperæ", medens Larvoji heder
„Saula-kaf*. Æggene lægges i Renens Næsebor,
og de sman Larver fores med Aandedrættet
eller krybe af sig selv ned i Svælget, hvor
de i Snesevis opholde sig ved Tungeroden,
ogsaa under Tungen, og vistnok maa være
yderst ubehagelige; naar de ere udvoksede,
ophostes de i Mængde paa én Gang og
forpuppe sig paa Jorden. Ifolgo nyere
Undersøgelser lever den ogsaa i Pandehulen (sinus
frontalis) paa Renen, og den beromte
Entomolog Professor Ratzcburg liur i Tyskland
endog fundet den hos Hjorten; skjønt den
nærmest er cn arktisk Art, har Prof. Leunis
fanget den paa Toppen af ..Bloksbjerg",
Broeken, i Harz; i Nordland og Finmarken er
Arten ikke sjelden, forøvrigt hos os kun
bemærket i Rendalen af afdøde Konservator
Dr. Sicbke.
F’aarebremsen, Svenskernes ,Kårstyngw
(Oestrus ovis), er cn af de mindste i
Slægten og forekommer i Norge overalt, hyppigst
dog i de sydlige Egne. Uagtet Faarene paa
mange Maader, ved at blæse stærkt gjennom
Næsen, trampe med Forfødderne og fare
omkring, søge at undgaa Bremsen, passer dog
denne sit Snit og anbringer sine Æg paa
den indre Side af Næseborene. Larverne
krybe op i Pandehulen, hvor de irritere
Slimhinden, ernære sig af det afsondrede Slim,
hvorved Faarene føle sig uvel. miste
Madlysten og gaa og ryste paa Hovedet; de
fuldvoksne Larver nyses ud og forpuppe sig paa
Jorden og skal ikke bruge mere end f>
Maa-neder til sin Udvikling, ialfald er dette
Tilfældet i Tyskland; hos os behøve de vistnok,
som de fleste andre Insekter, et længere
Tidsrum til sin Forvandling. Her maa del
bemærkes, at den bekjendte Dreiesyge hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
