Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’
torens Hjorte, og jo koldere og barskere det
er, desto lifligere klinger dens smaapratende
Kviddren. Det er ikke Livet Overflod eller
Pralesyge, der bringer disse to til at nynne
deres Viser; som ægte Sangere lade de dem
lyde midt i Naturens ugjæstmildcste Tid,
ydre Trængier forstyrre ikke Ligevægten i
deres Bryst. — Som hin var Gjerdekonge,
er denne Elvekonge. Og i Sandhed, dette
Navn fortjener den fuldt vel at bære ved
Siden af sitgjængsc nFossckalu. Modig
styrter den uforfærdede Sangfugl sig i det
iskolde Vand; som om intet var i Veicn, lober
den omkring nede paa Bunden, ja den finder
det ikke en Gang voveligt at udstrække sine
undersøiske Udflugter til under Isens Dække.
Nu kommer den op igjen, tilfreds enten den
nede paa Tjemcts Bund har fundet den
eftertragtede Larve eller ei, og medens
Vand-draaberne som glinsende Perler rulle ned
ad dens uanselige sortegraa Dragt,
fortsætter den sin afbrudte Sang.
Vi vandre videre og stanse kun for at
beundre en Flok forbidragende Mejser og
Trækrypere i deres muntre Færd. Snart
er den lille Skare trukket forbi, og kun fra
det Fjerno lvdo endnu de lystige
Lokketoner, som den ene tilraaber den anden, og
hvormed det hele Selskab holdes samlet.
Heller ikke et Par hamrende og trommende
Hakkespætter opholde os synderlig; thi vi
ere af nedfaldende Kongler gjorte opmærksom
paa et andet Selskab af ikke fuldt saa lystig
Art, som hint, der nylig for os forbi.
Tause holde et Dusin rodkjolede
Korsnæb deres frugale Maaltid i Toppen af en
hoi Gran. Ivrigt og med det for en saa
vigtig Forretning nødvendige Alvor besørges et
af Livets vistnok matcriellcstc, men ogsaa
uafviseligste Krav tilfredsstillet. Det sccs
snart paa dem, at de korte Dage ikke levne
dem Tid til Fjas under Manltiderne, og
dette er en smuk Skik, som mangt et
Menneskebarn kunde have godt af at lægge sig
paa Minde. Betragt engang de to Korsnæb-
gainlc, dc se nok ud, som om de kunde
indprento deres haabefulde: æd, nunr I skal
æde og prat ikke! Men trods sit
kvæker-agtige Alvor og sin strenge Bordskik have de
dog været ømme Forældre, thi midt i den
strengeste Vintertid, medens Kulden var paa
det høieste, fostrede de sine Smaa i det lune
Rede, varmede dem, medens Sneen føg, og
Stormen bylte gjennem Skogen, kort,
fuldbyrdede sine vanskelige Forældrepllgter paa
en Tid, da alle andre Skabninger vare glade
ved ikke at have flere end sig selv at bytte.
Kan saa nogen undre sig over disse Fugles
Familicsammcnhold, eller at Væsener, hvis
spædeste Barndom faldt mellem saadanne
Omgivelser, have faaet et saa alvorligt Præg!
Det er dog ikke altid, at Vinteren har
saadanne lyse Billeder at byde os. Naar
Stormen flere Dage i Træk feier henover
Mark og Skov og gjennetnisner alt Levende,
naar Sneen i tætte Lag dækker .lorden og
skjuler alt Spiseligt for dc stakkels smaa
Væsener, da holder det hnardt for dem
at frisle Livet, da have de storst Udsigt
til at fryse eller sulte ihjel, eller til syge og
forkomne at falde i Kloerne paa cn
skrub-sultcn Røver, som uden Betænkning udover
den. Stærkeres Ret.
I en saadan elendig Tid kommer det
vel med, naar Menneskene tage sig lidt af
sine smaa bevingede Venner og Velgørere.
Det geraader ogsaa vort Folk og vor Almue
til Ære, at del ikke glemmer dem. Selv den
fattigste Husmand har etKornbaand tilovers
for dem, og et smukt, velgjørende Syn
foten Fuglevcn er det, naar Julenegene rundt
omkring i By og Bygd dække et koseligt
Maaltid for hans smaa Yndlinge. Og de
smaa Gjæstcr gjengjælde rigeligt den viste
Godhed; dc ville bringe Velsignelse over Huset
og Hytten. Hvilken Kilde til Glæde vil ikke
denne ringo Gave være for det ædeltænkendc
Menneske! Først Bevidstheden om at have
gjort noget Godt og saa Synet af deres Glæde,
hvem han har bespist og hygget. Se paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
