Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Faarene ikke foraarsages nf Faarebrcmsen
men nf en Indvoldsorm, Kvæsen (Qoenurus
cerebralis), de oplioldcr sig i Hjernen og ofte
frembringer Døden; naar Hunden fortærer
Kvæsen. opstaar deraf i dens Tarmkanal en
Bændelorm, hvis Led ved at fortæres af
Faarene atter frembringe Hvæser.
Tilslut kan det musiske interessere mine
Læsere at høre lidt om den gandefulde
„Mcn-ueskebrems", om hvilken man har mange
Beretninger uden at kunne komme paa det
Rene med. om det er en egen Art, der
specielt har lagt sin Elsk pna os, eller om det
er en af de allerede bekjendte, der af
Mangel paa Andet, eller fordi Lcilighcdeu
syntes altfor fristende, har taget sig den Frihed
at anbringe sit Æg paa et sovende
Menneskes Krop. Humboldt taler om en Oesirtts
hittmtnus, hvis Larve i Sydamerika ikke
sjelden skal findes paa Armene, Ryggen og
Bugen, hvor de opholde sig under Huden
ganske som Kobremsens Yngel og ligesom denne
hor i en Svult med en liden Aabning,
hvorigjennom Larven kryber ud og falder paa
Jorden, naar den er fuldvoksen.
Englænderen Doubleday beretter om et Tilfælde,
der har truffet ham selv. og Van der Hoeven,
Professor i Leydcn, foreviste i det
entomologiske Selskab i London en Ocstruslarve,
som lian havde trukket ud af en kvindelig
Patient. Ogsaa hos os er der indtruffet et
Par saadanne Tilfælde. At det har været
Larver af Kobremsen, synes mig neppe
troligt, da disse jo opholde sig roligt i sin Hule,
medens de hos os paa Mennesker
observerede flyttede sig og spadserede et langt Stykke
under Huden, inden de kom ud olier hlcvc
udskaarue. I mange Tilfælde har man
maa-ske forvekslet Spyfluelarver, der undertiden
ere fundne i Saar paa Folk, der have lagt
sig til ot sove under anben Himmel, med
Breinselarver, men at Bremser undertiden
kunne komme til at anbringe sine Æg paa
Mennesker er langtifra usandsynligt, da mange
af dem, som vi tidligere have hort, slet ikke
ere kræsne, naar det gjroldcr at finde en
Vært, der kan huse og føde deres alt andet
ond tækkelige Afkom.
Smaabilleder af Fugleliv om
Vinteren.
Af cund. jur, I.tonlisnl Stejnogor.
Saa holdt ogsaa denne Vinter sit Indtog!
I sit evige Kredsløb har Naturen atter iført
sig sin hvide Dragt, taust indhyllet den trætte
Jord i sit lune Tæppe. Doter dog ikke Død.
men Foryngelsens Hvile, »len skjænker: thi
Planter og Dyr slumre i deus barske
Favntag for at vaagne til nyt Liv. Men cicr den
end ikke Sommerens Glød eller Høstens
Ynde. hvor eiendommelig og uforlignelig skjøn
er alligevel ikke en straalende Vinterdag,
hvor pragtfuldt glittre ikke Iskrystallerne
fra Naaletræets Grene, hvor storslagen
træder ikke Naturen paa en saadan Dag os i
Møde i sin ophøiede Ko!
Dog, medens saaledes den hele
Skabning synes hensunken i Dvale og Stilstand,
er der to Væsener, som altid cre paa Færde.
Mennesket og Fuglene. Midt i Ensomheden
og Taushcden hører du pludselig en lystig
Fyr synge sin muntre Vise. S ny g som on
Mus og liden som den smutter den brune
Sanger mellem Hosens Stene og do tættesti
Buske. Medens den buttede Stjert
uafladelig smækkes lodret i Vciret, vipper
Forkroppen op og ned. og med en lydelig Trille
ryster den vevre Gj ærdes mutte Sneen nf
sig. Kjært Barn har mange Navne, og
Folkesproget har i rigt Mon ødslet med
saadann-paa den; Fuglekonge, Tommeliten, Tomas i
Gjærdct, Per Nonsmnd m. 11. og Islændingen
kalder den ganske træffende „musabrodir44.
Hist henne ved Iskanten sidder en ikke
mindre ufortrøden og frimodig Sjæl. Også:«
den synger sin smukkeste Vise midt i Yin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
