Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
hans Yndlingsfrugt, Kirsebærrene, som ikke
ret. kunde trives paa Brnndcnburgs
utaknemmelige. sandige Jordbund, skulde formere
sig. Ilan lod derfor udgaa cu Befaling,
at Granspurvene, der som bekjendt ikke
afvente denne Frugts fuldstændige Modenhed
og æde den op for Eieren, skulde fanges,
skydes og helt. udryddes, hvorfor han paa
hvert Hoved satte en Pris af seks Pfenninge.
Men hvad skede? 1 to Aar havde
Hegjcrin-gen kastet bort nogle tOfeindThaler, og dog var
der ikke alene ikke nogen Kirsebær eller anden
Frugt, men der var heller ikke et Blad at
se i Haverne I I saadan Grad formerede
Larver og Insekter sig.
Frederik trak sin IIaand bort fra den
harmoniske Skabnings Kreds, tilbagekaldte
sin Befaling, og saa sig nodt til, fra fjerne
Egne at lade hente Spurve, som han
befalede fra nu af skulde skannes".
Det. skal dog villige» indrommes, at
Spurvene kunne gjore adskillig Skade om
Hosten. naar de optræde i alt for stor Masse,
og da bliver man nodt til at indskrænke
deres Antal.
Imidlertid er »ler ogsaa andre Fugle,
som medlidende Mennesker kunne komme til
Hjælp i denne Tid. Nogle faa Vink om den
bedste Mandc at yde denne Hjælp, vilde ikke
være paa urette Sted. Paa ct helst i Ly af
kolde Vinde liggende lunt Sted feier man
Sneen saavidt muligt bort og stror nu Korn,
Brødsmuler, kogte Poteter og andet Affald
fra Kjøkkenet udover; heller ikke glemme
man Fedtklumper ogKjødnffald forMciseme,
vore nyttigste Fugle. Disse ere ogsaa
begjærlige efter Frøene af Solsikken
(Eelian-thus aumius), som man da kan plante og
lade staa Vinteren over. — Særlig henledes
Opmærksomheden paa Baphønsenc, som
i en stræng Vinter maa doie meget ug ofte
gaa til Grunde. Alene økonomiske Grunde
burde bevæge Folk i de Egne, hvor do.
holde til, at yde dem noget Ly og Føde pan
den værste Tid.
Der er endnu en Muade til at værne om
Smaafuglene, og det cr ved at ødelægge
deres Fiender. Det vil være ridderlig Krig
at skyde Itavn, Kraake. Skjærc og fortjene
db paa deres Hoveder fleresteds udsatte
Præmier. Til Slut skal jeg opfordre enhver
Grundeier til paa sin Eiendom skaansellost
at udrydde alle paa egen 11 aand jagende
Katte og for at naa dette Maal ikke at sky
noget Middel.
Et og andet om Næsehorn.
t.Mfd Tegning. Efter Dr. (icorg Hwtwiff: Die
Tropen-weli, af Ud jr.)
Om dette Dyr end ikke er blodtørstigt
som Rovdyrene, er dot. dog i det store taget
vildt og ubændigt og staar langt bagud for
Elefanten, hvad aandelige Egenskaber angaar.
Denne sidste opvækker allerede ved sine kloge,
godmodige Øino Menneskenes Velvilje — det
synes næsten, som om der stak et beslægtet
Væsen i den kolossale Krop—: Næsehornet
derimod er aldeles et Billetle pnn raa
Voldsomhed og kunde danue en passende Figur
i en vild Despols Vaubcn.
Næsehornet findes omtrent i de samme
Egne som Elefanten: desuden forekommer
det paa Java, livor sidstnævute mangler.
Efter Anderson gives der i Sydafrika
fire forskjellige Arter, 2 lyso og 2 mørke,
alle med 2 Horn. Næsehornets Krop er
plump og massiv; den tykke Bug hænger
næsten helt ned til Jonlen; Benene ere
korte og forsynede med tre Tæer. Ørene
ere lange og opretstaaende, Øinene aldeles
løjerligt smaa. Huden er ganske nogen, naar
man undtager nogle Ilnarhuskc paa Enden
af Ørene og Halen: den er hos tle afrikanske
Arter forholdsvis glut. hos tle asiatiske
derimod meget ujævn og foldet.
Næsehornet har særdeles skarp Lugt og
Ilorclsc. Det lytter opmærksomt efter alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
