- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 1ste aargang. 1877 /
27

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27

Lyd og veirer Mennesket allerede paa lang
Afstand. Derimod kan det kun se daarligt
med sine smaa. dybtliggende Øine; Hornet
staar ogsaa i veien. Derfor kan Jægeren komme
det ganske nær. naar han blot passer pua at
gaa forsigtigt og mod Vinden.

Der er en egen liden Fugl. som ledsager
Næsehornet, og som synes at gjøre samme
Nytte som den bekjendtc Fugl
(Textoreryth-roryuclnis. Scott.), der lever sammen med de
afrikanske Bøfler*).

Det er især de sorte Næsehorn, som liave
en uvenlig og melankolsk Karakter, og det
hænder ikke saa sjelden, at do uden nogen
synlig Grund komme i det frygteligste
Raseri. Ser man Næsehornet plukko Løv af
Buskene eller langsomt gaa hen over
Græssletterne, skulde man tro. ut det var det
dummeste og godsiigstc Dyr i den hele vide
Verden: men desuagtet er det aldeles
frygteligt. naar det er i sit slemme Hjørne.
Alle Dyr ere da bange for det. Løven gnar
stille tilside, ja selv Elefanten trækker sig
ræd tilbage.

I)et er dog forunderligt! Dette brutale
Dyr udmærker sig ved Muderkjærlighed og
kjæler for sin lille Unge, saa det er en Lyst.
Ungen viser paa sin Side Moderen al skyldig
Ømhed. Dør hun. forlader deji i to Dage
ikke Liget: dette har europæiske Jægere ofte
iagttaget, saaledes den berømte svenske
Af-rikajæger Anderson, der har skudt mere end
100 Næsehorn.

Det forholder sig med Næsehornet som
med sanntange andre Dyr i de hede Lande,
at det først, naar Solen er gaaet ned, he-

•) Nnnr di«** gnruir Toligt, hop|»ev Kuglen rundt pna

Marken eller »ætter rig paa sin Vet» Hyg for at
plukke Insekter, som »nyltc der. Nærmer der sig
nogen Slngi Fure, ilrvc do i Vejret; llotfclen løfter
«»n Ilovedat for at lirud der knn have bevæget
dens lille Ledsager til cu »aa pludselig Flugt og
bliver piu den Maade ofte gjort opmærksom paa den
lurende Løve eller den ikko mindre frygtede Jæger.

gynder at røre pna sig. Det skynder sig da
til Sumpene og vælter sig med megen Behag
i Dyndet forat faa Huden tilsmurt med Ler,
der kan beskytte det mod Stik af Insekter.
Ogsaa pleier det for at fri sig fra tlen
ubehagelige Kløe at skubbe sig op mod
Træstammer. itlet det grynter paa en meget
selvbehagelig Maade; om Natten er det som sagt
paa Farten; men lidt før Solopgang gaar tiet
til Ro og sover saa hele Dagen igjennem
enten liggende eller ogsaa staacmlc.

En Egcnhed ved dette Dyr er, at det
sjelden bløder udvendig, hvor liaardt saaret
det end kan være; dette kommer nf. at den
tykke, elastiske, løsthængende Hud næsten
øieblikkelig lukker Aabningen. Naar et
Næsehorn hur faact cn dødelig Kugle, falder det
ikke som andre Dyr paa Side, men synker
som oftest i Knæ og dør i denne Stilling.

Af de Arter, som findes i Asien, have dc
fleste kun 1 Horn*), og af disse var én i det
Mindste kjendt allerede i Oldtiden.

Paa Java klattre Næsehornene høit op
I paa Fjeldene« De have visse Stier, som de
holde sig til. Man fortæller, at Fjeldet ved
disse, der hvor Dyrene idelig stryge sig
iml-paa, er aldeles afglattet;**). Javaneserne skulle
bruge ilen Fremgangsmaadeat opstille skarpe
Knive, som de skjule med Mos eller Lignende,
paa steile Steder i Dyrenes Veie. Naar
Næsehornene skulle klattre op eller ned her. maa
de strække sig: Maven slæber da næsten ned
mod Jorden, og de faa den paa den Maade
opsprættet.

i •) Mon bor fundet, at dor l det hele givea a Arter turd ét
Horn. At man endnu i den nvette Tid linder nye Arter
af «åa «tore Dyr, vidner notaom om, hvormrget der
tnduu er at udrette for Xaturfor*kcrne i hine Xftae.

O.A.

Dette «amme »er mon i Europa ved don trange
Indgang til mange Huler, der fordum have noret
beboede af vilde Dyr. O. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1877/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free