- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 1ste aargang. 1877 /
29

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29

det hele anbragtes i en lufttom Glasklokke,
vilde en stærkere Tilforsel af Lys eller Varme
paa den ene end paa den anden Ende nf
Glasstangen bevirke en Dreining; selv en
varm 1 laand, bragt i Nærheden, gav Udslag.
Af Drciningens Størrelse kunde han slutte
sig til, hvorledes de forskjellige Stoffe, som
anbragtes paa Glasstangens Ender, forholdt
sig ligeoverfor Lys- eller Varmestraalerne.
Det viste sig da blandt andet, at naar Marv
sværtes med Lampesod, paavirkes den
næsten G Gange stærkere, end naar den har
sin naturlige Overflade. Ogsaa en Metalflade
paavirkes stærkere, naar don er sværtet, end
naar den er blank: men Metal er altid meget
mindre følsomt end Marv; saaledes fandt han,
at sværtet Sølv bortstødes omtrent som hvid
Marv, altsaa G Gange svagere end sværtet
Marv.

Det samme Apparat brugte han til ot
undersøge Virkningen af forskjellige Lys- og
Varmekilder. Det viste sig, at Lys af
forskjellig Farve virkede forskjclligt, nemlig
rødt stærkest, gult, grønt, blaat og violet
gradvis mindre. Paa samme Maade
forholder det sig som bekjendt med Varmeovnen
hos Spektrets forskjellige Farver.

R a d i o m e tr et (Straalingsmaaleren), som
var den Form, han tilsidst gav sit Apparat,
er ganske simpelt indrettet. Et Kors uf fine
Glasstænger eller Strimler nf Metalblik
hviler med sit Midtpunkt, som har cu
Fordybning, paa en fln Staalspids; det er altsaa
balanceret paa samme Maade som en
Kompasrose. Paa Korsets fire Ender er o ibragt
verticale tynde Skiver af Marv eller
Metalblik: hver Skive er sværtet paa den ene Side,
nemlig saaledes, at nnar Korset garn* rundt,
gaar enten lutter sorte eller lutter lyse Sider
foran. Det hele er anbragt i en lufttom
Glasbeholder med tilhørende Eod. liringes ct
Lys i Nærheden, saa vil af de to Vinger,
som ere nærmest, den ene vende den mørke,
den anden den lyse Side til: den første
bortstudes stærkest, Korset dreier lidt paa sig,

en ny Skive kommer frem. det samme
gjen-tager sig —Korset gour følgelig stadig rundt
med de lyse Sider foran. Af hvad ovenfor
er sagt fremgaar, at et Badiometer med
Marvskiver gaar hurtigere end ct med
Metalskiver. Et enkelt Lys kan frembringe 40
Omdreininger i Sekundet, elektrisk Lys tiere
Hundrede. To Lys ved Siden af hinanden
frembringer den dobbelte Virkning af ét Lys;
anbringes et Lys paa hver Side i ligestore
Afstande, bliver Virkningen den samme som,
naar de staa ved Siden af hinanden: heraf
følger igjen, at naar et Radiometer bringes
fra Mørke ind i et jevnt oplyst Rum, saa
gaar det rundt. Sættes et Metalradioinetcr
paa en varm Kakkelovn, gaar det rundt med
de lyse Sider foran; tages det atter bort,
sagtner Dreiningen, stopper og gaar derpaa
til modsat Kant, indtil det har na&et
Omgivelsernes Temperatur. Afkjøles det, f. Ex.
ved at overholdes med Æther (Nafta), gaar
det fremdeles med de mørke Sider foran.
En saadan omvendt Devægelse lader sig
vanskelig frembringe ved et Marvrad i ometer,
da Man’ er en slet Varmeleder.

Et Spørgsmaal fremstillede sig straks:
Er det Lys- eller Varmestraalerne, som
frembringe Bevægelsen? At Varme uden Lyskan
gjøre det. fremganr af hvad allerede er
anført: men otu Lys uden Varme er i Stand
dertil, or ikko saa let at komme efter. Alle
stærkt lysende Legemer udsende tillige
Varme: men der gives visse Stoffe, som, naar
Straalernc passere igjonnem dem, have den
Egenskab at optage det meste af Varmen
sig, medens de slippe Lyset næsten uskadt
igjennem, saaledes f. Ex. en Opløsning nf
Alun. Crookes gjorde det Forsøg at ladt*
saadant forVarme befriet, Lys falde ind paa
Radiometret (eller egentlig paa et endnu
følsommere Apparat, som lian konstruerede for
at sammenligne Lysstyrken hos forskjellige
Lyskilder)-, da der virkelig frembragtes
Bevægelse, saa sluttede lian deraf, at Lys uden
Varme kan gjøre det. Herimod er imidlcr-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1877/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free