Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Radiometret.
Af H. 0«*bnuydcn.
Et Aar er nu forløbet, siden den
engelske Fysiker Crookcs i Royal Institution i
London første Gang fremviste det af ham
opfundne Instrument, Radiometret. Skjønt
dette ikke havde nogensomhelst praktisk
Betydning, saaledcs som mange andre
Opfindelser paa Fysikens Gebet have havt, vakte
det straks megen Opsigt af den Grund, at
det syntes at tyde hen paa Tilværelsen af
hidtil utøendte Kræfter. Om end dette ikke
er saa, efter hvad der synes at fremgaa af
senere Forsøg, bliver der dog endnu
adskilligt gaadefuldt i, hvad Instrumentet viser.
Følgende Omstændighed ledede til
Opdagelsen. Ved en særdeles fin Veining, som
Crookes foretog for at undersøge Atora vegten
af Metallet Thallium, gjorde han den
Erfaring, soin forøvrigt havde været gjort mange
Gange før. at den samme Mængde af ct Stof
veier mindre, naar det bar en høi
Temperatur, end naar det er koldt. Man havde gjerne
slaaet sig til Ro med den Forklaring, at det
varme Stof frembriuger en opstigende
Luftstrøm, som løfter lidt paa den Yegtskaal,
hvor Stoffet ligger, og ved de fine Vegter,
som Chemikerne bruge, er endog et saa svagt
Fust nok til at give Udslag. For at være
uafhængig af en saadan Luftstrøm, gjentog
Crookcs Veiningen i lufttomt Uam, men Re-
sultatet blev. til hans store Forundring, det
samme. Det ledede ham ind paa eu
uær-mere Undersøgelse af disse Ting.
Af Forsøg, som han gjorde, førend han
konstruerede Radiometret kan nævnes
følgende. Et særdeles let Legeme, f. Ex. en
liden Kugle af Ilyldcmnrv, ophænges i et
enkelt Silkeormspind inde i en Glasklokkc, som
derpaa pumpes lufttom. Bringes nu ct Lys
eller et varmt Legeme i Nærheden af
Klokken, saa borts tø des Marvkuglen: bringes
derimod et Stykke Is i Nærheden, saa
tiltrækkes den. 1 begge Tilfælde ser det
altsaa ud, som om Lys- eller
Vnrmcstraa-lerne frembringe en Bevægelse i den Retning,
hvori Udstraaiingen sker: thi naar et koldt
Legeme, som Is, bringes i Nærheden, saa
ud8traalcr Marvkuglen Varme til samme, meu
dette bevirker igjen. at den modtager Varme
fra Omgivelserne paa de andre Kanter: en
kold Gjenstand paa den ene Side man
altsaa have samme Virkning som en varm
Gjenstand paa den anden Side. Crookes gjorde
ogsna det samme Forsøg, men ined den
For-skjel, at der var almindelig Luft i
Glas-klokken: hragtes nu et Lys i Nærheden, saa
viste det sig, at Marvkuglen blev tiltrukken,
men langt svagere, end den blev frastødt i
forrige Tilfælde, og ved en vis Grad af
Luftfortynding viste der sig ingen Virkning. Han
gjorde derfor alle sine følgende Forsøg i
lufttomt Rum.
For at undersøge, hvilken Virkning det
havde, om han istedetfor Marv brugte andre
lette Legemer, konstruerede han et meget
følsomt Apparat. Glas lader sig, som
be-kjendt. ved Smeltning udtrække til særdeles
fineTraade, der paa samme Tid, som de ere
overordentlig bøielige og elastiske, alligevel
have adskillig Styrke. En saadan Glastraad,
ophængt i den ene Ende, fæstede han med
den anden Ende til Midten nf en tynd
Glasstang, som derved kom til at svæve
horisontalt; til hver Ende af denne fæstedes et Stykke
af det Legeme, som skulde undersøges. Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
