- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 1ste aargang. 1877 /
35

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35

mere Hold, (deres Tal er ikke ringe), eller
hvis Interesse for denne Del af den
menneskelige Viden indskrænker sig til ved
højtidelige l.eiligheder at kaste et flygtigt lilik
paa et Museum eller i et naturhistorisk
Billedværk, for disse er det vanskeligt eller
umuligt at forstaa, at det kunde være en
Sag, der var værd en Tanke, hvad enten
man vidste, hvorledes en enkelt Fugleart
kom til Verden eller ikke. Sidensvandsen
mantte have sin Oprindelse fra et Æg, som
de ovrigc Fugle, og hvad enten dette skede,
som Liuné troede, in rupium anlris, eller
paa anden Maado, var dog cn Sag, som
neppe for Alvor burde lægge Beslag paa
nogens Opmærksomhed. De virkelige
Naturforskere ræsonnere anderledes. At
opklare enhver Ting i Naturen, der er dunkel,
at oplyse Livet i dets Mangfoldighed af
Former og under alle dets Fremtoninger,
Individet være lidet eller stort, skjont eller
uskjunt. er uforauderligen deres Opgave,
og mod dette Maal stræber Enhver med alle
de Midler, der staa til Ens Kaadighed.

Da Linné opgav, at Sidensvandsen lagde
sit Kede i Klippehuler, blev dette i
etAar-hundredc gjentaget og troet af alle
Forfattere, da ingen kunde bevise det
modsatte ; saaledes er det med mindre
Variationer vedblevet lige til de seneste Decennier,
og dog gaves rier ingen Fugl, dette kan
man med Sikkerhed panstaa. der var saa
velkjendt under cn enkelt Periode af dens
Liv, medens den øvrige, og unegtelig den
vigtigste, var indhyllet i den fuldstændigste
Dunkelhed. Intet Fugleæg var saa eftertragtet
af den hele Verdens Oologer, Ægkyndige som
netop dennes, og mangfoldige vare do
Planer, son» udklækkedcs, for at opnna dette
desideratisgimum. Mango forsøgte at holde
dem i Fangenskab, parvis eller i Flokke,
for om muligt at aflure dem
Hemmelighederne ved dette Afsnit af deres Liv; man
indrettede for dem smaa Skove, gav dem
Klipper, hule Træer, Lyngbakker, kort sagt

alt, hvad der kunde friste dem til at glemme
Tabet af Friheden. Men intet vilde lykkes;
det bedste, det eneste var øiensynligt at
opsøge dem i Naturen selv.

John Wolley, der var en ung og for
sin Videnskab lidenskabelig opofret
Englænder, besluttede sig til at gjøre alt for at
opspore dem paa deres skjulte
Sommertilhold. Allerede i 1858 besøgte Wolley for
første Gang de svenske og russiske
Lap-marker for ot iagttage Naturen og indsamle
Naturgjcnstnnde. Somrene 1854 og 1855
hengik paa samme Maadc, og stadig havde
han sin Opmærksomhed henvendt paa
Si-densvandserne, da han var kommen til den
sikre Overbevisning, nt her maatte deres
Hjem være; de fleste af de skandinaviske
Keisende, der havde gjennemvaudret disse
Trakter, isæi de svenske, som fremfor
nogen Nation luir faaet Interessen fur
Naturvidenskaberne i Vuggegave, stemmede
overens deri, at disse Fugle vare seede om
Sommeren i Lapmarkens udstrakte og øde
Naaleskove.

Til Hjelp under sine Undersøgelser havde
Wolley sat sig i Forbindelse med oplyste
Mænd i Lapmarken, som han lovede store
Belønninger for hvert. Kede nf denne Fugl,
som de kunde forskatTe ham. Sommeren
1856 begav han sig nordover for at
overvintre i Lapland og benytte den
paafølgende Sommer alene til Efterforskninger.
1 Juli var han tilstede ved
Naturforskermødet i Christiania, hvor han holdt et
underholdende Foredrag om den laplandske
Natur, som han med levende Farver
skildrede efter sine egno fleraarige Erfaringer.

I September var han ankommen til
Muononiskn i Lapmarken; da sender han
ganske uventet et Brev til London, hvori
han ytrer til en af sine fortroligste Venner:
„Jeg har Grund til at tro, at Sidcnsvandscn
bygger sit Kede i Juni Maaned paa
Grantræernes Grene, og jeg giver Eder dette
Vink, hvis jeg ikke skulde opleve at sende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1877/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free