- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 1ste aargang. 1877 /
36

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3K

Eder sikrere Underretning. 1 ved, at jeg
ikke kan eller vil vende hjem uden med et
Hede af en Sidensvands i min Usand.1,

Og Wolley vnr ganske paa det rette
Spor. En af lmns troestc Medhjælpere
blandt Lapperne havde skrevet ham til, hvad
Wolley selv neppe vovede at tro, og herom
maaLle hun strax op for at overbevise sig.
Ludvig var Lappens Navn; tidligt om
Sommeren havde han været paafærdc, og vadet
i Sneen op til bæltet for at naa tvers over
Tundraen til Sardio ved Kittlaflodcn. I)a
han endelig naaede frem, erfarede han af
de i Smuds og Sløvhed nedsunkne beboere,
at man havde seet et Par Fugle i
Nærheden, som ansaaes for „Tuka
KastasLudvig brod strax op til Skoven og var snart
heldig nok til at laa Oie paa en Fugl, som
han troede var en Sidensvands; dog vnr han
ikke vis derpaa, du Halespidsen saa hvid
ud i Solskinuet istedetfor gul. Men Dagen
efter var det overskyet, og da saa Ludvig
det gule: nu bod han alle beboere Dagion,
om de vilde søge, om det end skulde vare
i Uger, indtil de fandt Kedet. Alle søgte
paa kryds og tvers den hele Nat, og den
næste Dag med. indtil hen mod Middag;
da raabte en af Drengene, at nu havde hun
fundet et Rede. Og se, der laa del ogsaa.
omtrent 2 Alen høit paa tirenen at en ung
Gran, smukt sammenvævet af Mos,
Lichc-ner og fine Kviste og indeholdende 2 Æg;
men for Sikkerheds Skyld burde Fuglen
selv bevise bedets Identitet og maatte
fan-ges i en paa dette anbragt Snare — dette
havde Wolley foreskrevet.

Da Wolley kom om Høsten, og boldt den
længselsfuldt eftersøgte Fugl med det smukke
Rede og de hidtil fuldkommen ubekjendte
Æg i sin Haand, da følte han en Glæde og
en Tilfredsstillelse, som lod ham glemme
alle de Savn, som han i saa mange Aar
havde lidt i disse ugjæstmildø Trakter. Den
store Hemmelighed ved denne Fugls
Husholdning under den smukkeste Tid af dens

Liv var afsløret. Snart tik lian tiere Reder,
som han dels fandt selv Aaret efter, dels
bragtes de ham af Andre: Rederne med
deres Æg seudtes til London og afbildedes i
„ Procecdhigs of fto Zool. Society% og
beretningen om Fuglens Rugeforhold vandrede
om i de forskjellige naturvidenskabelige
Journaler. Ialt tik Wolley i disse 2 Aar 32
Æg, hvoraf hvert ansnues som
repræsenterende sin lille Capital og hurtig uddelles
til de rige engelske Oologcr og ved
Universiteterne: men Wolley havde ogsaa selv
betalt dem med tiere Hundrede Rubler, — for
blot at tale om dc direkte Udlæg. Senere
ure flere Gange Sideasvandsernes Keder
fundne i de samme Egne, og do have nu
tabt en stor Del uf sin Værdi.

Aaret efter i 1859 besøgtes Lapland af
en anden ivrig Ornitholog, Mr. Dresser, som
paa en Maade kan siges at have fuldendt.
Wollevs Opdagelse, idet han fandt dc
næsten flyvedygtige Unger, der i sin
eiendommelige Dragt afvige ikke ubetydeligt iru
de Gamle; Dresser er for Øieblikket ifærd
med at udgive et Prngtverk over Europas
Fuglefauna, der er det største,
fuldstændigste og prægtigst udstyrede Verk, der endnu
er udkommet.

Allerede Aaret efter døde Wolley som
Folge af de besværligheder, han havde
ud-staaet i de arktiske Egne, og hans efterladte
Sknlter ere udgivne af Prof. Newton.

Grunden til, at Sidcnsvandsen i saa
lang Tid havde formaaet at unddrage sig
Naturforskernes Opmærksomhed, var dels, at
den alene bebor de nordlige og for
menneskelige beboere næsten fuldstændig
blottede og langt bortQerucde Naaleskove, dels
at den ved Kedet iagttager en
overordentlig Forsigtighed, og ved den mindste
Tanke af Fare flyver bort uden ved en Lyd
eller den ringeste Uro at forraade sit Redes
Nærhed. Da en svensk Naturforsker for et
Par Aar sidon besøgte Lapmarkeme og her
fandt tiere Keder af denne Fugl, gjorde lian

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1877/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free