Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
letterne tage sig svært godt ud, og det
for-staaes uden Studium, hvad man har for sig.
Ukyndige Folk tro gjerne, at det er
Afbildninger udhugne uied Kunst. Saaledes hændte
det, at et godtroende Bybud, som stod og
beundrede en saadan Skiferplade, der for
nylig er anskaffet til Universitetets
geologiske Samling, spurgte, hvorledes mau havde
kunnet falde paa „at hugge ud en saa
snodig Figur paa cn Ligsten”. Den sidste
Benævnelse var dog aldeles ikke saa gal
endda: thi et saadant Flak er virkelig en
Gravsten, paa hvilken man kan læse sig
til vel saa paalidelige Efterretninger om
den Afdødes Levnet, som paa mangen en,
der er forsynet med forgyldte Bogstaver.
Fiskcoglen og Svaneoglcn levede i
Lias-perioden, cn Afdeling af Middellivets Tid.
Som man deler Menneskehistorien i Urtid,
Oldtid, Middelalder og nyere Tid, saaledes
har man delt, hvad man med et dristigt Ord
kunde kalde Forhistorien, i den livlose Tid,
Gamlelivets Tid, Middellivets og Nylivets
Tid. Middellivets Tid var i særdeles Grad
udmærket ved dc mange Krybdyr; man har
derfor ogsaa kaldt den Krybdyrenes
Tidsalder. Af Pattedyr og Fugle var der kun
yderlig svage Spor, for nu ikke at tale om
Mennesket., som, om man tor sige saa om
vor stolte Slægt, er en ren „Grønskolling”
paa Kloden
Fiskcøglcn (Ichtbyosaurus) *), som vi have
tilvenstre paa Tegningen, bærer sit Navn med
Rette; den er netop halv Fisk og halvt
Firben. Karaktertræk, som hos dem fandtes
samlede, man man nu omstunder opsøge i
forskjellige Slægter og Familier blandt
Hvirveldyrene; den har spidsSnude og kort Hals
som cn Delfin, Tænder som en Krokodille,
Hoved som et Firben, Brystben som et
australisk Næbdyr, Hvirvler som en Fisk og
Luffer som eu Hval. Mau huder forskjellige
•> Cfr. Oicar Fruat: Vor der Sliudilutb. Slutt". 1860.
Arter af dette Dyr; dc adskilles indbyrdes
efter Luffernes og Tændernes Form. Nogle
crc blot 15 Tommer lange, andre hele 30
Fod. Hovedskallen har, hvad ydre Udseende
angaar, megen Lighed med en Krokodilles:
Næseaabningerne ligge dog ikke paa
Spidsen af Snuden, som hos den. men oppe ved
Øienkrogene. Af Næseborenes indre Bygning
harman formodet,at dc tjente som
Sprøitchul-ler, saaledes som ogsaa angivet paa
Tegningen. Tænderne ere kegleformede, 40 til 56
i hver Kjævegren: dc ere ikke placerede hver
for sig i en egen Hulhed, men alle sammen
i en fælles Rende. Det mærkeligste ved
hele Hovedet er Øiet, som er omgivet af
Benpladcr, der træde istedetfor Hornhuden.
Lignende Dannelser kjendcr man nu kun hos
uugle Fugle; de skulle efter Anatomernes
Mening have gjort Øiel skikket til paa én
Gang at tjene som Kikkert og Mikroskop.
Vort Dyr kunde ved Hjælp af dem efter
Behag give Øiet større eller mindre Synsvidde
og havde desuden den Fordel, selv paa
Dybet at kunne modstaa Vandets Tryk paa
Øieæblet. Dette mærkværdige Øie satte
saaledes Eieren istand til at opspore sit Bytte
bande paa fjernt og paa nært Hold, saavel
paa Overfladen som i Dybet. For at
Kjæ-verne skulde være elastiske, vare de
sammensatte af flere enkelte Stykker, do stærkeste
der. hvor det mest runtc paa, naar Dyret
gabte til; det er ikke saa usandsynligt, at
Lukkcmusklcme, ligesom hos Krokodilleu,
have været saa stærke, at Kjævcrne uden
den angivne Bygningsmaade havde været
udsatte for at brydes itu. Hvirvelsøilen er
sammensat af omtrent halvandet Huudrede
Hvirvler, lignende Dambrikker af Figur, blot
deri forskjellige, at de have Ledindtryk for
Ribbenene. De øvre Hvirvelpigge ere ikke
saminenvoxede med Hvirvellegemerne, men
kun lust tilheftede. Det, at Hvirvlerne ere
ind hule paa begge Sider, have disse Dyr
fælles med Fiskene; det viser, atdc ere
dannede til kun at leve i Vandet; nogcu Bcvæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
