Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3«
dog at være af ringere Betydning, end
hvorvidt der paa hvert enkelt Sted er rigelig
Adgang til Næring. I Christianiaegnen har
Høsten 1871 været ualmindelig gunstig for
Rog-nebærrenes Udvikling; Vinteren har været
usædvanlig mild, men Sidensvandserncs
Antal større end i noget af de nærmest
fore-gaaende Anr.
Under visse Anr udstrække
Sidcnsvand-serne sit Vintertog lige ned til
Mellemeuropa og England, en sjelden Gang lige ned
til Italien. I 1811 viste en Flok sig i
Olivenskovene i Algier; men i Regelen ynder
denne nordiske Fugl ikke de varmere
Kli-mater. I visse Dele af Tyskland, hvor den
ikke er nogen regelmæssig Gjæst, troede
man i tidligere Dage. at dens Ankomst
bebudede Krig, Dyrtid eller andre
Landeplager; i vore Dage kjender man intet til
nogen saadan prophetisk Begavelse hos den.
At holde Sidensvandsen i Fangenskab
vil sjelden volde dens Eier nogen synderlig
Glæde. Ikke saaledes, at de egentlig
vantrives. Sætter man dem ind i Bur, gjøre
de et Par svage Forsøg paa at tinde en
Udgang; men da de med Hensyn til
Temperament vise en afgjort. Tilhøiclighed til det
phlcgmatiske. slaa de sig strax til Ro,
fortære de Bær eller det Brød. man giver dem,
og forholde sig senere stille. Men de vise
ingen synderlig Livlighed, og deres
Skjøn-hed gaar snart tabt paa Grund af deres
ringe udviklede Sands tor Renlighed. Bedst
tage dc sig ud i sin Frihed, her vise de sig
fra sine bedste Sider, og derfor betragte vi
med Velbehag disse statelige og
eiendommelige Fugle, medens de vise sig paa vore
Enemærker nogle Maaneder af Aaret og
bringe en Smule Liv ind i den hvilende
Natur, for siden, naar Vaaren kommer, at vende
tilbage til det høie Norden, udklække sine
Unger og leve sit egentlige Liv i dc øde
Naalcskovc.
Fiskeøglen og Svaneøglen.
Af Udgiveren.
(Hermed Tegning).
1 gamle Dage, fortælles der, droge
Ridderne ud for at befri deilige Prinsesser, der
netop holdt paa at blive spiste op uf Drager. Af
vor Tegning idag kunde »maske en eller amlen
falde paa den Tanke, at vi vilde holde vore
Læsere tilbedste og istedetfor paalidelig
Naturhistorie levere Portrætter af nævnte
elskværdige Fabeluhyrer. Dette cr langtfra
Tilfældet; men desuagtet cr det dog ikke
saa ganske umuligt, at Fiskcøglen og
Svaneøglen have noget med Riddertidens
Drager at bestille. Disse residerte, soin
be-kjendt, i Iluler i Bjergene, og inde i Fjeld
er det ogsan, vi maa gaa paa Visit, naar vi
ville træffe vore to Øgler hjemme. De ere
nemlig som andre Trold bievne forstenede,
og det er aldeles ikke nogen urimelig Tanke,
at overtroiske Mennesker i gamle Dage, naar
dc fandt Skeletterne af saadanne Dyr
liggende hele og vel bevarede inde i Stenen,
at dem lavede de traditionelle Beskrivelser
af Dragerne: de passe i det mindste ikke
saa dnarlig. Det er ikke med disse som
med andre nf Korverdenens Dyr. at man
blot tinder en Benstump her og en Benstump
der, saa man maa anvende en hel Del
Fantasi for at faa et fuldstændigt Dyr ud,
saaledes som man af nogle Fodspor, en Skalle
og et Par enkelte Ben har construerct op
Kjæmpepaddcn, *i Alen lang. Nei! man
cr bedre hjulpen end som saa. Paa visse
Steder i England og Tvdsklnnd, hvor man
bryder Skifersten, hænder det nemlig ofte,
naar man kløver Flakene op, nt Skeletter
nf liele, store Dyr ligge fikse og færdige.
Tænker man sig disse overklædte med
tilhørende Kjød og Skind og Dyrene plaskende
i Vandet, som efter hele Bygningen klarligen
er deres naturlige Element, saa faar man et
Billede som vort. Disse Skiferflak med Ske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
