- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 1ste aargang. 1877 /
63

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

frembyder et san stort Udvalg af Havkrebsdyr.
Huller ikke den sædvan li go Bundskrnbe er vol
egnet til deres Fangst, da de vanskelig lado
sig ud-lulle u:-kndto af det pna den Maude
fra Hunden ophentcdc Matcrinle. Kor nt
erholde do nævnte Sinnnkrcbso lcvondo og i don
Stand, at de kunne uudorsøgcp, or det ganske
nødvendigt nt anvende finere Apparater. De
Formor, som love vod Strandene, kunne
optages mod on til en lang Stav fæstet fin Unav
uf Gusse, som føres sagto langs Hunden enten
fra Stranden af eller endnu bedro fra en Hund.
Til Fangsten af de dybere levende Former har
Sars fundet den nf liniu konstruerede lette
Hundskrnbe, dor kan trækkos længere
Strækninger ben over Hunden, uden som den
»sedvanlige Hundskrnbe nt fylde sig mod dennes
Materiale, særdeles hensigtsmæssig.

Nu fla-egnen i det nordvestlige Kaukasus.
G. A. Bertels bar foretaget Heiser lier for den
russiske Kegjcring. De F.gnc, det væsentlig
gjælder, er den lille Halvt» Tnman paa
Ostsiden af Kertfcchstrædot og cu Del af den venstre
Bred uf Kubnu-Huden. Landet er i tiet store
fladt; ved Ihevuiiigeu af uærliggendo Fjeldmasser
har dor dannet ?ig Sprækker; over dem har
man Slninvnlkaiicr, tier foruden Dyml og
Gasarter ognau udkaste Nafta eller Jordolje. To
atrnm liderlige Miiiinturvulkniior boskrivoa
udførligere. l)u er c ikke niere end •»—.*> Fod
liøiv. Den ene havde en (eniiindig stor Basis
og var regelmæssig fladt hvælvet med vakker
glat Overflade; den anden var niere »teilt
oplagende og ujævn ndenp&a og var opbygget
af omtrent ægstore Mergelboller. Begge to
havde fuldkomne, vnkkre Krature. 1 det pna
Toppen nf den flade, regelmæssige Kegle stod
der Vand. hvis Overflade snart hævede og snart
Bænkede sig. Nu og tlu flød Vandot ovor
Krn-torrandon og afsatte paa Keglen et Lag af lint
leragtigt Slam. Den medfølgende Jordolje var
kun tilstede i meget riuge Mængde; den
afsatte sig i smau Pytter og blev lidt efter lidt
begravet af Slam, som afsattes over den. —
Ganske anderledes havde det sig med den
anden Kegle. 1 det ene Øieblik er all »tille og
roligt, saa lyder der med en Gang uis dump
Lyd op uf Krateret. Xu og dn kommer Lyden
igjen, snart mere stærk eg klar, »nart mere
svag og dump. Derpnu indtræder der en
længere l’nuse, og saa farer pludselig ined et

Smeld en Morgolklump høit i Voirct.
Klumpen. som ikke er større ond Halvdelen af on
knyttet Næve. falder ned et. eller andet Stod
paa den lille Yr.lkan, hvis Kegle gjennom
Tidernes Løb er opbygget netop af snadnnne
Klumper. Umiddelbart efter dette flyder der
ud ovor Kraterrnudøu en Portion saudugtig
Lervælling, dor er stærk ophlaudct med
Jordolje ; denno Strøm »pger »in Vci i cn Hende,
den selv liar udgravet pna Udsiden af Keglen.

Mange linvo ment, nt Jordoljen hor okuldo
skrive sig fra Kullag dybt i Jordens Indre,
nitsan fra forstenede Planterester. Bertels
derimod tror, at den kommer af forstenede
Bløddyr, der oro bleviio liegravodo i en,
geologisk talt, ny Periode. Han tænker sig, at
der hnr existeret Unvbugter, hvori dor lmr været
udviklet ct rigt Dyreliv. Naur der nu hnr
indtruffet stærk Flom i Floderne, c ro Dyrene blcvno
begravno af Dynd; senere er dor kommen nye
Slægter nf Dyreliv, som nttor er blovcn
hc-gravne. Paa den Maado har der dannet sig
Lag, rige paa dyrisk Substans; fra den skriver
sig da Oljen. (Efter Neues Jahrhiieli før Min.
Guol. und Palæoutologie. 1870).

I Forbindelse med disse Herteis’s
Tlico-ricr or dot værd at omtale lignende Forhold
paa don skandinaviske Halvø. I Dalarne i
Sverige hnr man den samme forstcningsførenile
Formation som omkring Kristiania,
Siluiformationen. I denne finder mon der iiinngo
Steder Jordolje og Ilergbeg i ringo Mængder,
Bitnledos er ofte Hulhederne i Forsteningerne
opfyldto af flydende eller stivnet Oljo. Da
Folk begyndte at blive opmærksom herpaa.
faldt do paa den Idé, at nuur man blot fik
boro »ig ued i Fjeldets Indre, saa skulde man
nok fan Oljo. Det var, »nuvidt erindres, noget
før 1S70; paa nnnnnc Tid beskjæftigede man
»ig ogsaa meget med Stonktillcno i Skanne, og
der var visselig mangen moro godtroelido end
klog Patriot, »om hanbode, ilt Sverige samtidig
skulde blive et England i Kitlrigdom og et
Amerika i Oljerigdoin. Man fik et
„Brrgoljo-uctiebolag4- istand i Dalarne og gav »ig til nt
boto paa 9 forskjellige Steder; fornemlig hnvde
man »in Opmærksomhed henvendt pna et Fjeld.
Osmundbcrgct, nær Siljnnsjøcn ; Bergoljeboluget
fandt formeget af ,.Bcrg“; men desværre
forli-dot af „01jc*\

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1877/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free