Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(>4
Bor hullet ved Spcrenlcrg, cl Indlæg i
Striden om Beskaffenheden af Jordens Indre.
Mennoakono, som hnvo on grumlot Mening om,
hvorledes Stjernorne oro beskafne, eom cre
Millioner Milu burtu, har cinlnu ikke fumlul ud,
hvorledes det har sig med ror egen Planet, en
Mils Vei nedenunder vore Fødder. Do, som
lirede sine Hoveder med denne Sag, dele sig
i to Partier. Dot ene mener, at vi vandre pna
et Æggeskal af en Skorpe, der omgiver et
glounde hedt Indre, hvor alt del, »om her ude
er fnat Fjeld, or tlydende som smeltet, Smør;
det andot mener, at Jorden er fnst og kold
liolt indigjcnnoiu. Denne sidste Mening or for
ot. Par Aar siden udbasuneret i vide Kredse
som den encsto videnskabelig rimeligo uf don
ved sine populære Foredrag sna bokjondtc Carl
Vogt. lian holdt i 1873 en opsigtsvækkende
Forelæsning i Lyon, som i Ovcraættelso or
kommen ligo til os („Om Vulkonor". Folkevennen
1875). Her omtalte han do
Tcinpcruturingttn-gulsor, der ere gjorte i den nrtosiske Brand
ved Sperenhorg nær Berlin og do nf Dnnehor
anstillede Beregninger for at udfinde Lovene for
Varmens Tiltageu mod Dybet. I 100 Fode Dyb
var Torapornturcn 11° R., i 4042 Foda Dyb
38,5* R; Middoltilvæxten vnr nltsnn 1° K. pna
150 Fod. Men medens Sttgniugcu i do førsto
1000 Fods Dyb boløb sig til 1° R for hvor
123,4 Fod. vnr den for do næsto 2000 Fod
kun 1° R for hver 168,7 Fod. Varmen luger
altsaa til nodnd, mon i stadigt aftagende Forhold,
„Vnr ot saadant Resultat muligt, hvis der
cxistcrcdc en fast Varmekilde i Jordens Indre?
Hvorledes vil man overfor den simplo sunde
Menneskeforstand kunne pnastna, at nanr man
nærmor Fingeren til en Flamme, mna ninn
stadig Inde den gjcnnemløbo størro og atørro
Afstande, jo nrornioro man kommer Flnmmon, for
at mærke inere til Varmen? En Varmekilde
skulde nitsan have desto atørro og krnftigoro
Virkning, jo længorn borte den er, og dens
Virkning skulde aftage, eftersom man nærmer
aig den? Er det ikko klart, at nnnr man
fortsatte don ovenfor angivne Talrække videre, vildo
man koinmo til den ikke blot usandsynlige,
mon rent umuligo Slutning, at man i Nærheden
nf don ildflydondo Jordkjærno, hin kolossale
Varmekilde, der hnr smeltet altsammen til eu
Ildkugle, at ninn i done Ncorhod mnntto
gjennom Tusinder nf Fod for at nan en
Tompera-turforøgolso uf én Orad?
Jeg ved megot godt. ni disse negativo
Slutninger atøde au imod almindelig antagne
Thoorior, mon hvad skal vigo i Videnskaben,
Theoriorne eller Kjondsgjerningerne?"
Sanledcs talte Carl Vogt, der nogle Aar
forud havdo hældt til don modsatte Mening.
L sidst ankomne Hefte nf „Neues Jahrbuch
fflr Mineralogis, Geologie und Palæontologio"
kommer imidlertid on F. Hcnrirh og tager nok
ongnng for sig Tcmpornturmaalnitigerne fra
Sperenhorg. Hnn viser, at netop
Kjcmlsgjcr-ningerna aldeles ikke taler til Gunst for Carl
Vogt; men at (let, som man vige, or en
fejlagtig Thcori, som Duncher har anvendt i sine
Beregninger. * Han hnr nemlig tnget med
Jordoverfladens Middeltemperatur; og denne, som
or afhængig af Sol og Vind mod moget moro,
hnr bragt Forvirring i det hele. Først mod
700 Fods Dyb begynder de Observationer, som
man tør byggo pna, og tngor man blot Honnyn
til disse, dn tinder man, at Varmen i
Sporen-borg tiltager jævnt meil Dybden 0,70° R paa
hvor 100 Fod. Udg.
Sælhunde i Lalcr Superior. Det
fore-slancs, at indføre Sæler fra Alaska til Lake
Superior. Søens Temperatur formodes at
være tilstrækkelig kold for denne
Hensigts Opnaaclsc. Man regner pna at den
amerikanske Congrcs og det canadiske
Par-liament vil udstede Fredningslove. Disse
har man tænkt sig at skulle gjældc for tyve
Aar, efter hvilken Tid man haaber at
Sælhundene ville være talrige nok for at kunne
være en Gjenstand for Jagt.
Rettelser.
I .Naturen" No. 2 pag. 31 itaar følgende Passus:
.Den Aftagen i den anriige Varmemængde, »om Jorden
modtager, hnr i de sidste 70,000 Aar været jevngod
med, nt Jorden havde fjernet vig fra Solen mwten V*
Mil om Anrct“.
Mna lyde omtrent «na:
For 70,000 Anr «iden var Aftagclscn i Jorden*
aar-lifjo Varmemængde den humme »otndrn vilde have v.trct,
om Jorden havde fjernet »ig fra Solen henved Mil
om Aaret.
I Notitsen om den nyo Stjerne stanr i Linie 2 pag.
32 Svnnen. *knl være Kronen.
Indhold. KogU norsk» Huler. Af Udg. Om
Tackyglossus Hrujni!, en ny Art aj ru nurrkeliy
Patte-tlyrortirn. Af U. Collclt. .Voyle Ord om Plantr.nttg
H(-fruntniny. Af »tnd. real. N. Wille. Naturvid«mi abe a»
Fremskridt. Rettelser.
For de gjonnera Boghandler Aschehoug og de
forskjellige Postkontorer anmeldte Subskribenter er
Expeditionen overtaget nf Hr. Jakobsen. Vagtmester ved
Uni-vcnitctshihliothoket. Brevadre**r: ,N*turennKxpediti3nu
Trykt hos A. W. Uroggar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
